toplogo

Lone Lindorff

Lone Lindorff
Født: 23. Juli 1937 i København.

Lone Lindorff gennemførte en husholdningsuddannelse inden hun blev uddannet på The Bristol Old Vic Theatre School i England 1957-59. Hun debuterede som 21-årig i "Ung Vrede" i Århus, instrueret af hendes mor skuespillerinden Bodil Lindorff. I løbet af 1960'erne og 1970'erne fik hun mange spændende roller på en lang række scener i Danmark - i revyer og på Riddersalen over engelske komedier til ny dansk dramatik bl.a. Ulla Ryums "Myterne". Hun var i 1970erne stærkt engageret i politisk teater og tilhørte 1969 til 1974 Fiolteatrets faste trup, hvor hun spillede kvindesags-, debat- og brugsteater, bl.a. "Vi er alle i samme båd". Hun medvirkede i forestillingen "Frændeløs" på Gladsaxe Teater og havde desuden roller i TV-teater-forestillinger som "Bernardas Hus" og i flere spillefilm. I 1972 modtog hun en Bodil for bedste birolle i "Man sku' være noget ved musikken". Til væsentlige opgaver i hendes filmkarriere hører desuden "Den Forsvundne Fuldmægtig", "Zappa", "Tro, Håb og Kærlighed" og "Åndernes Hus" fra 1993. Siden har hun kastet sig over udfordringer som billedkunstner og udstillet collager, akryl- og oliebilleder i Cobra-rummet ved Sofienholm, ligesom hun har været en aktiv børnebogsforfatter. Desuden driver hun forretningen "Center for Teater og Dramatik", hvorfra hun sælger sin ekspertise som foredragsholder, dramatiker og instruktør. Hun har også skrevet filmmanuskripter og var i en periode redaktør af bladet "Skuespilleren". Hun sad i redaktionen, da LOs mediepulje i 1994 sponserede en række TV-eksperimenter på Kanal Danmark, og i en årrække har hun instrueret revyen i Carlsbergs Teaterforening.

Har medvirket i følgende 28 film, som er i denne database:
Blændværk (1955)
Komtessen (1961)
Bussen (1963)
Støv for alle pengene (1963)
Når enden er go' (1964)
Premiere i Helvede (1964)
Utro (1966)
Nøglen til Paradis (1970)
Oktoberdage (1970)
Hændeligt uheld (1971)
Den forsvundne fuldmægtig (1971)
Man sku' være noget ved musikken (1972)
I din fars lomme (1973)
Ta' det som en mand, frue (1975)
Violer er blå (1975)
Kun sandheden (1975)
Lille spejl (1978)
Har du set Alice ? (1981)
Zappa (1983)
Tro, håb og kærlighed (1984)
Skat - det er din tur (1997)
Idioterne (1998)
Et rigtigt menneske (2001)
At klappe med een hånd (2001)
Dommeren (2005)
Rene hjerter (2006)
Fri os fra det onde (2009)
Superbror (2009)

Har medvirket i følgende 7 TV-serier, som er beskrevet i denne database:
Ka' De lide østers ? (1967) afsnit nr: 5
Else Kant (1978)
Krigsdøtre (1981) afsnit nr: 1
Kirsebærhaven 89 (1989)
Taxa (1997-1999) afsnit nr: 37
Ved stillebækken (1999-2000) afsnit nr: 2 3 4 5 6 7 8 9 12 13 14 18 19 20 21 22 24 26
Klovn (2005-2009) afsnit nr: 7

Har medvirket i følgende revyer, som er beskrevet i denne database:
Fiol Teatret 1969
Riddersalen 1960 1961

Har lagt stemme til følgende 2 tegnefilm, som er beskrevet i denne database:
Trællene (1978)
Trællenes børn (1980)

Har medvirket i følgende 2 udenlandske film:
Z.P.G. - Zero Population Growth (1972)
Åndernes hus (1993)

Link til yderligere info:
http://www.lonelindorff.com

Hos gucca kan du købe film med Lone Lindorff, klik her for at se hvilke.