Biografi
Manja Cecilie Mourier (Povlsen) blev født i St. Petersborg. Hendes forældre var frivillige i Frelsens hærs sociale arbejde og mens Manja var barn rejste de rundt i Europa for at hjælpe mennesker i nød og endte i Danmark. Hun aflagde prøve for cabaretmageren Peer Guldbrandsen og blev straks i 1935 engageret til cabaret i Mønterkroen. Hun fortsatte samme år til Riddersalen og optrådte senere på National Scala. Hun spillede også teater på Folketeatret, men fik sin skuespilleruddannelse ved Aarhus Teater 1938-39. Hun optrådte som visesangerinde i Lulu Ziegler-Cabaretten på Kgs. Nytorv med sit repertoire af bl.a. Lucienne Boyer og Edith Piaf-sange. Efter krigen skabte hun sammen med sin første mand, arkitekten og parodisten Poul Mourier "Den lille Cabaret" i Grand Cafe på Kgs. Nytorv 1947-51 og 1955-56. Her sang hun i 1947 "Forårsnat" og i 1952 lancerede hun "De evige tre". Poul Henningsen skrev viser til hende bl.a. "Hvert bankende nu er dejligt og dit". Hun gav gæstespil, herunder radio og TV i England, Frankrig (Cocteaus "Boeuf sur le toit"), Nederlandene og samtlige skandinaviske lande. Manja på Morbærgaarden i Birkerød blev kendt af alle i fjernsynets barndom, da hun lagde hjem til en række underholdningsudsendelser. I 1956 spillede hun Hanna Glawari i "Den glade enke" og i 1957-58 var hun Udenrigsministeriets "kulturgesandt" med drama og viser på colleges og universiteter i USA og Canada. Hun gav også koncert i Carnegie Hall og optrådte iøvrigt i Iran, Japan, Indien, USA og Europa. Gennem 1950erne arbejdede hun for den internationale bevægelse En Verden og var formand for den danske afdeling 1960-62. Omkring 1970 var hun i en længere periode rejseleder for gamle på Gran Canaria for Tjæreborg. Hun var en hyppigt anvendt revyskuespillerinde - i de yngre år sammen med sin mand. Hun optrådte som solist samt i revyer og cabaret'er overalt: Christian IX, La Blonde i Tivoli, Kølles Gård, Cafe Adagio i København og Slottet i Dronningmølle. Hun medvirkede i radio og TV og indspillede grammofonplader, bl.a. "En aften så dejlig som denne". Som ældre genoptog hun forbindelsen med det seriøse teater. Midt i 1980erne fejrede hun triumfer på Lindenborg Kro med sangen "Pas på det". Hun medvirkede i 1972 i Stangerup-filmen "Farlige kys". Manja Mourier var gift tre gange, i sommeren 1944 med arkitekt og skuespiller Paul Mourier, som hun blev skilt fra i 1956 - den 5. april 1959 med arkitekt og greve Adam Otto Danneskiold-Samsøe (08-08-1910 - 22-12-1981) og endelig med psykologen Bertel Hauge.