toplogo

Merete Gro Hegner

Født: 30. Juli 1952

Allerede inden sin optagelse på Skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 1971 var Merete Hegner velbevandret i teaterverdenen. Hun havde beskæftiget sig med børne- og ungdomsteater i København, tilbragt et halvt år hos en teatergruppe i London og yderligere et halvt år på teaterskole i Stockholm - samt medvirket i musicalen Hair i Cirkusbygningen. Merete Hegner, debuterede på Aarhus Teater i 1974 som Pam i Frelst. Herefter gjorde hun holdt på flere andre teatre, inden hun i 1982 vendte tilbage og blev fast tilknyttet Aarhus Teater. Merete fik Oluf Poulsens Mindelegat for sin rolle i Jeanne d'Arc på Aalborg Teater. Hun har været spektret rundt med opgaver på film, radio og TV, og har i perioder desuden undervist på Skuespillerskolen ved Aarhus Teater. (Kilde: Århus Teater).

Har medvirket i følgende 1 film, som er i denne database:
Slingrevalsen (1981)

Har medvirket i følgende 7 TV-serier, som er beskrevet i denne database:
Matador (1978-1981) afsnit nr: 9
Ludvigsbakke (1978)
Else Kant (1978)
Krigsdøtre (1981) afsnit nr: 2 3
Børn (1982)
Ludo (1985)
Kaj Munk (1986) afsnit nr: 2