|
Astrid Henning-Jensen |
| Født: 10. December 1914 i Frederiksberg. |
| Død: 5. Januar 2002 |
| Gravsted: Søndermark Kirkegård - Frederiksberg |
| Astrid Henning-Jensen (Astrid Schmahl) var datter af fabrikant, direktør Ferdinand Smahl (1887 - 1950) og hustru Ruth Hanner (1879 - 1974). Gennem seks årtier var hun landets eneste internationalt anerkendte kvindelige filminstruktør, især kendt for filmene "Palle alene i verden" og "Vinterbørn". Astrid Henning-Jensen præsterede at være med til at præge dansk film over mere end et halvt århundrede, og det var naturligt for hende at blive ved med at lave film, selv i en meget høj alder. Hendes budskab var altid det humanistiske og varmhjertede, og hun holdt til det sidste fast i den langsomme jordnære fortællestil. - Jeg laver film, som jeg altid har gjort det, sagde hun, da hun i 1996 som 82-årig havde premiere på spillefilmen "Bella min Bella". En film, som ikke rigtig blev nogen publikumssucces og slet ikke en kritikersucces. Hun begyndte egentlig som teaterskuespiller og optrådte i Riddersalen 1935-1938. Hun blev den 10. august 1938 gift i København med filminstruktøren Bjarne Henning-Jensen (06-10-1908 - 21-02-1995). I 1941 blev hun instruktørassistent på Nordisk Film, hvor Bjarne Henning-Jensen var filminstruktør og det udviklede sig til et mangeårigt professionelt parløb. I årene 1943-1950 var hun instruktør ved Nordisk Film og ved Norsk Film i Oslo 1950-1952 Siden arbejdede hun free lance bl.a. for United Nations og med teater og tv-iscenesættelser. I 1945 lavede hun sin første selvstændige produktion "Skibet er ladet med". De to lavede sammen den internationalt berømte "Ditte Menneskebarn" med Tove Maës i hovedrollen og film som "Når man kun er ung", "De pokkers unger" og "Palle alene i verden" - en af de første børnefilm overhovedet. Men også som selvstændig instruktør fik Astrid Henning-Jensen succes med bl.a. "Paw", "Vinterbørn" af Dea Trier Mørk og "Barndommens Gade", der byggede på Tove Ditlevsens roman. Også efter at have begyndt sin instruktørgerning medvirkede hun i enkelte tilfælde i spillefilm som skuespiller, f.eks. Lars von Triers "Forbrydelsens Element" og "Hodja fra Pjort". Astrid Henning-Jensen blev i sin karriere belønnet med en lang række priser både danske og internationale, bl.a. Europarådets Guldmedalje og i 1979 blev hun belønnet med Sølvbjørnen på Berlinfestivalen for »Vinterbørn«, og hun blev udnævnt til årets æreskunstner i 1995 på Copenhagen Film Festival. Bjarne Henning-Jensen døde i 1995. I 1997 kom Astrid Henning-Jensen i en alder af 83 år på finansloven, da hun blev en af de udvalgte til en livsvarig ydelse fra Statens Kunstfond. (Kilde: Ritzau/berlingske) |
|
Cocktail (1937) Forbrydelsens element (1984) Hodja fra Pjort (1985) Take it easy (1986) Retfærdighedens rytter (1989) |
| Betty Nansen Teatret 1937 Riddersalen 1937 |
|
Naar man kun er ung (1943) [Dialog bearbejdelse] Ditte Menneskebarn (1946) [Instruktion assistent] De pokkers unger (1947) [Instruktion] Kristinus Bergman (1948) [Instruktion] [Manuskript] Palle alene i verden (1949) [Instruktion] [Manuskript] Vesterhavsdrenge (1950) [Manuskript] [Instruktion] Solstik (1953) [Instruktion] [Manuskript] Paw (1959) [Manuskript] [Instruktion] Een blandt mange (1961) [Manuskript] [Produktion] [Instruktion] Utro (1966) [Manuskript] [Instruktion] Mig og dig (1969) [Instruktion] [Manuskript] Vinterbørn (1978) [Manuskript] [Instruktion] [Klip] Øjeblikket (1980) [Manuskript] [Instruktion] [Klip] Barndommens gade (1986) [Drejebog] [Instruktion] Bella min Bella (1996) [Instruktion] |
| Da verden var vores af Barbara Gress |