Biografi
Hans Hartvig Otto Seedorff (oprindelig Pedersen- navneændring 01-10-1956) var søn af kommunelærer, senere overlærer Hans Carl Pedersen og Ingeborg Margrethe Seedorf. Han tog studentereksamen i 1911, blev cand. phil. 1912 og blev derefter journalist i Århus og senere i København. I 1917 blev han ansat ved det danske gesandtskab i Petrograd, senere Skt. Petersborg, hvor han på nært hold oplevede den store revolution. Hans Hartvig Seedorff blev i 1945 fungerende chef for Statsradiofoniens udlandsafdeling og derefter chef for featureafdelingen 1946-47 og programkonsulent fra 1956. Han foretog mange rejser jorden rundt, bl.a. i Europa, Afrika og i Østen. I mange år var han bosat i Tibirke indtil han i 1958 blev tildelt æresboligen i Bakkehuset på Frederiksberg. Han debuterede som 24-årig med digtsamlingen "Vinløv og Vedbend", som blev fulgt op med "Hyben" (1917), "Fra Danmark til Dvina" (1918) og "Mod fremmede Stjærner" (1919). Han skrev talrige prologer, kantater, festspil og operaoversættelser. Desuden skrev han folkelige viser som "Den er fin med kompasset", "14 mand og Hera", "Tre røvere fra Rold" og mange flere. Han var medlem af bestyrelsen for Carl Møllers Forfatterlegat og af Forfatterforeningens bestyrelse fra 1944. Hans Hartvig Seedorff blev den 8. november 1919 gift i Villa Voel, N.V. Gadesvej i Århus med Karen Else Gøthe Voeler (18-04-1898 - 24-05-1979). Ægteskabet blev opløst og den 29. juni 1974 blev han gift i Kalundborg med overlærer Ella Johanne Mortensen (født 24-10-1929 - 2012)