toplogo

Henrik Sandberg

Født: 15. Maj 1919 i København.
Død: 19. Marts 1993
Gravsted: Vor Frelsers Kirkegård - Kbh

Henrik Thaulow Sandberg, der var søn af filminstruktøren A.W. Sandberg, begyndte hos Monterossi Reklamefilm og var med i modstandsbevægelsens filmgruppe. Han havde i 1940erne en filmudlejningsvirksomhed og var i årene 1954-1957 produktionsleder hos Henning Karmark. Senere ville han prøve kræfter med filmproduktion og grundlagde i 1958 sit eget produktionsselskab Merry Film. Han fik biografbevilling til Merry Teatret i 1961. Op gennem 1960erne var han producent på en lang række populære danske film. Han stod bag ialt 36 film, heraf en stor del med Dirch Passer i hovedrollen. Filmproduktionen startede med den første "Soldaterkammerater" i 1958 som i de følgende år fulgtes op med en række film i samme serie. Senere producerede Henrik Sandberg film der byggede på Morten Korch's romaner og flere Dirch Passer-film som "Præriens skrappe drenge". Filmproduktionen sluttede sidst i 1970erne med "Piger i trøjen" og "Piger til søs". I 1970erne stod Henrik Sandberg også bag opførelsen af en række biografer som ABCinema, der blev indviet i 1973 og Cinema 1-8 og han forsøgte sig som den første herhjemme med ideen om multi-biografer. I 1983 overdrog han sine forretninger til Nordisk Film, hvorefter han trak sig tilbage til Spanien, hvor han opholdt sig i sine sidste år. Han blev gift den 2. oktober 1943 i Københavns Domkirke med Elin Steenstrup (15-07-1921)

Har medvirket i følgende 3 film, som er i denne database:
Pigen og pressefotografen (1963)
Pigen og millionæren (1965)
Alt på et bræt (1977)

Har arbejdet med følgende 30 film, som er beskrevet i denne database:
Mosekongen (1950) [Produktionsleder]
Tre finder en kro (1955) [Producent]
Den kloge mand - 1956 (1956) [Produktionsleder]
Vi som går stjernevejen (1956) [Produktion]
Sønnen fra Amerika (1957) [Produktionsleder]
Soldaterkammerater (1958) [Ide] [Producent]
Soldaterkammerater rykker ud (1959) [Producent]
Soldaterkammerater på vagt (1960) [Produktion]
Soldaterkammerater på efterårsmanøvre (1961) [Producent] [Manuskript]
Sorte Shara - Alarm i Østersøen (1961) [Producent]
To skøre hoveder (1961) [Producent]
Soldaterkammerater på sjov (1962) [Producent]
Den rige enke (1962) [Produktion]
Pigen og pressefotografen (1963) [Producent]
Et døgn uden løgn (1963) [Producent]
Majorens oppasser (1964) [Manuskript] [Producent]
Pigen og millionæren (1965) [Producent]
Flådens friske fyre (1965) [Producent]
Der var engang (1966) [Produktionsleder]
Elsk din næste (1967) [Producent]
Cirkusrevyen 1967 (1967) [Produktion]
Soldaterkammerater på bjørnetjeneste (1968) [Instruktion] [Producent]
Mig og dig (1969) [Producent]
Præriens skrappe drenge (1970) [Produktionsleder]
Stille dage i Clichy (1970) [Producent]
Guld til præriens skrappe drenge (1971) [Tone assistent]
Hvor er liget Møller ? (1971) [Produktionsleder] [Producent]
Takt og tone i himmelsengen (1972) [Produktionsleder] [Producent]
Piger i trøjen (1975) [Produktion]
Charly & Steffen (1979) [Produktion]