Pia Rosenbaum
Født: 24-4-1954 (69 år)

Billede af Pia Rosenbaum
Biografi
Pia Rosenbaum, der er datter af Simon Rosenbaum, debuterede allerede som 12-årig på Nørrebros Teater i "Spillemand på en tagryg". Siden har hun medvirket i samme forestilling på Odense Teater. Pia Rosenbaum er uddannet på Statens Teaterskole i 1976. Sit gennembrud fik hun i Svendborg-revyen Rottefælden i 1977, og siden har hun optrådt på mange scener som f.eks. Folketeatret, Aalborg Teater og Odense Teater i lystspil, musicals og børneteaterforestillinger. Hun har haft gode roller i Det Danske Teaters "Ronja Røverdatter" og "City of Angels" i Aalborg. På Odense Teater spillede hun den gamle dame i Leonard Bernsteins musical "Candide". Desuden har hun bl.a. medvirket i Holstebro Revyen, Cirkus Revyen 1990 bl.a. som ugebladsnarkoman med nummeret "Jeg må vide om det holder, det med Sissel og med Skoller", ABC-Teatrets jubilæumsrevy og i revyer i Århus og Sønderborg, hvor hun var en strålende Pia Kjærsgaard. Hun har desuden lavet underholdningsshows på TV, været med i TV-serier og medvirket i TV-julekalenderen "Nissernes ø". Efter en årrække i den lettere underholdning tog Pia Rosenbaum i 1990'erne også fat på den mere klassiske dramatik , f.eks. som Arsinoé i "Misantropen" og i monologen "Århundredets Rose". Siden 1996 har hun også løst flere instruktør-opgaver på Odense Teater, bl.a. dramaet "Husker du Mai?" og det islandske skuespil "Jeg er mesteren". I 1979 deltog hun sammen med søsteren skuespillerinden Ina-Miriam Rosenbaum i Melodi Grand Prix med sangen "Smil over strøget" skrevet af deres far revykunstneren Simon Rosenbaum. Siden 1970erne dannede hun par med skuespilleren Troels II Munk.


Har medvirket i følgende 3 film:
Charly & Steffen (1979)Jannie - skuespiller
Skat - det er din tur (1997)Arbejdsgiver
Små ulykker (2002)Hekla

Har medvirket i følgende 4 TV-serier:
Opfinderkontoret (1982) 1 2 3 4 5 6 Alice
Klitgården (1985) 2 Susanne Birch
Hvide Løgne (1998-2001)Isabella, Jørgen Halds elskerinde og Roberts mor
Nikolaj og Julie (2002-2003) 2 Terapeut

Har medvirket i følgende 15 revyer:
Aalborg Vinterrevy 2002
Bristol Teatret 1978
Cirkusrevyen 1990
Fredericia Revyen 1979 1988
Holstebro-revyen 1988 1989 1994
Kolding Sommerrevy 2007
Mogenstrup Kro 1981
Skuldelev Revyen 1987
Svendborg Sommerteater - Rottefælden 1977
Sønderborg Revyen 1998 1999 2001

Har medvirket i følgende 2 julekalendere:
Eldorado for dyr (1985)Guddi
Nissernes Ø (2003,2008.2017,2022)Sugar

Har lagt stemme til følgende 4 tegnefilm, som er beskrevet i denne database:
De utrolige (2004)Edna 'E' Mode
Ice Age 2 - På tynd is (2006)
Coco (2017)Abuelita
De utrolige 2 (2018)Edna Mode (E)

Har arbejdet med følgende 1 revyer:
Holstebro-revyen (1989)Tekst

Link til yderligere info:
http://www.piarosenbaum.dk/