![]() |
Poul Müller |
![]() |
![]() |
![]() |
| Født: 31. December 1909 i København. | |||
| Død: 15. September 1979 | |||
| Gravsted: Frederiksberg Kirkegård - Kbh. |
| Poul Müller, der var søn af grosserer I C Müller, gennemgik Det Kgl. Teaters elevskole 1931-33 og debuterede på Det Kongelige Teater i Anker Larsens psykoanalystiske skuespil "Søn af Zeus". Han var skuespiller ved teatret til 1935 og kom derfra i tre år til Dagmarteatret, hvor han spillede lige til teatret i Jernbanegade lukkede for bestandigt i 1938. I de følgende syv år fra 1939 til 1946 var han knyttet til Aarhus Teater, hvor han spillede en række betydelige karakterroller. I 1946 vendte han tilbage til København, hvor han havde engagementer bl.a. på Allé-Scenen, Frederiksberg Teater, Riddersalen og på Det danske Teater. Han fik et gennembrud i 1953 som den gamle godsejer i "Onkel Vanja" på Allé-Scenen og fra denne periode husker man ham iøvrigt som faderen i "Vildfuglen" og som Krogstad i "Et dukkehjem". I nogle sæsoner var han også på turné med Tudlik Johansen, ligesom han havde roller på Skolescenen. Siden spillede han bl.a. på Comediehuset i 1965 og i jubilæumsåret 1974 blev han af Edvin Tiemroth hentet tilbage til Det Kongelige Teater, hvor han i jubilæumsforestillingen "Det lykkelige Skibbrud" spillede skolemesteren. Hans sidste rolle blev tjeneren i Ernst Bruun Olsen's "Begyndelsen". Poul Müller var også meget virksom ved Radio- og TV-Teatret. Han blev den 28. august 1938 gift med skuespillerinden og instruktøren Inge Hvid-Møller. Ægteskabet blev senere opløst. Senere blev han den 11. september 1946 gift på Aarhus Rådhus med skuespillerinden Pia Ahnfelt-Rønne og endnu senere med skuespillerinden Ebba Høeg. |
|
Millionærdrengen (1936) Flaadens blaa matroser (1937) Frihed - lighed og Louise (1944) Den usynlige hær (1945) Sikken en nat (1947) I gabestokken (1950) Mosekongen (1950) Det sande ansigt (1951) Fodboldpræsten (1951) Dorte (1951) Avismanden (1952) 2 minutter for sent (1952) Adam og Eva (1953) Det gælder livet (1953) Hendes store aften (1954) Himlen er blå (1954) Vores lille by (1954) Der kom en dag (1955) Blændværk (1955) Færgekroen (1956) Tre piger fra Jylland (1957) Jeg elsker dig (1957) Bundfald (1957) Ung kærlighed (1958) Tro, håb og Trolddom (1960) Een blandt mange (1961) To skøre hoveder (1961) Sorte Shara - Alarm i Østersøen (1961) Duellen (1962) Det tossede Paradis (1962) Den kære familie (1962) Rikki og mændene (1962) Vi voksne (1963) En ven i bolignøden (1965) Jensen længe leve (1965) Utro (1966) På´en igen Amalie (1973) Nyt legetøj (1977) |
| Smuglerne (1970) afsnit nr: 3 6 Strandvaskeren (1978) afsnit nr: 2 3 |
| A.B.C. revyerne 1953 1961 Dagmar Revyen 1954 |
| Hos gucca kan du købe film med Poul Müller, klik her for at se hvilke. |