![]() |
Sigrid Creutz Hindborg |
| Født: 26. December 1884 i Nørresundby. |
| Død: 11. Juni 1966 |
| Gravsted: Assistens Kirkegård - Nørrebro - Kbh |
| Sigrid Creutz Hindborg var datter af vejassistent, løjtnant Martin Clausen Creutz og hustru Cæcilie Christine Birgitte Soelberg. Hun debuterede da Gustav Esmann gav konferencer på "Sommerlyst". På Casino blev hun for alvor skuespillerinde og optrådte de næste 10 år på skiftende scener både i provinsen og i København. Bl.a. var hun populær på Frederiksberg Teater hos Emil Wulff - på Tivoli Sommerteater og spillede i provinsen dels gennem flere år 1906-08 på Aarhus Teater og på turnéer. Sigrid Creutz Hindborg ledede også sommerteatrene i forskellige byer. I Kolding fik hun Alhambras Teater indrettet til sin Kolding Revy, hvor hun selv havde visen "Sønderjylland", der indeholdt angreb på ministeriet Zahle. Hun sluttede sin scenekarriere i "No No Nanette" 1927 på Frederiksberg Runddel. Fra scenen gled hun over i restauratørfaget og ledede en årrække med succes Montmartre og i en periode gjorde hun sin restaurant til samlingssted for kunstnere og humørfuld københavnsk ungdom. De sidste leveår levede hun tilbagetrukket, men hendes stemme kunne høres i radioen. Hun var gift med tegner Poul Aage Hindborg og er mor til Aase Creutz Hindborg, senere Aase Engelhardt. |
| Betty Nansen Teatret 1910 Charlottenlund-Revyen 1913 Fønix Teatret 1910 1915 Kasino, Århus 1914 Kolding Sommerrevy 1919 Sønderbro Teater 1911 1912 1912 1913 1913 1913 1913 Tivoli 1909 1910 |
| Fra det mørke København (1910) Venus (1911) Kærlighed ved hoffet (1912) |