![]() |
Simon Rosenbaum |
| Født: 17. Marts 1926 i København. |
| Simon Rosenbaum er søn af en jødisk skrædder og er den yngste af seks børn. Familien, der stammer fra Polen kom til Danmark i begyndelsen af århundredet og under Anden Verdenskrig måtte de flygte til Sverige. Under besættelsen var Simon Rosenbaum forretningsmand i Sverige. Efter krigen kom han på købmandsskole. Han startede som amatør i Handels- og Kontoristforeningens revyer i begyndelsen af 1950erne og er selvlært uden nogen skuespilleruddannelse. Den musikalske og showmæssige uddannelse er baseret på praktisk erfaring kombineret med studierejser. I 1952 startede han entertainervirksomhed og havde engagementer bl.a. i Sverige, Israel, Grønland og var Danmarks Turistforenings underholdnings-repræsentant i England, Sverige og USA. Simon Rosenbaum medvirkede gennem 1950erne i turnerende revyer, havde solistoptrædender i mange af landets varietélokaler, engagementer i Dancing Cabaret Mon Coeur hos Kate og Fritz Ruzicka og cabaret-gæstespil i Stockholm, bl.a. hos Lulu Ziegler. Fra 1957 forsøgte han sig som egen kabaretleder bl.a. i Hyggepejsen, Kakadu Bars stueetage (sammen med den norske skuespillerinde Jeanita Melin) og natværtshuset Club de Paris. Den 1. marts 1960 etablerede han sin egen musiCabaret i restaurant Ny Rosenborg på Jarmers Plads i København og var her kabaretleder indtil 1969. I 1968 debuterede han som teaterskuespiller på Odense Teater som frugthandler Schultz i musicalen "Cabaret". Desuden har han spillet Dr. Einstein i "Arsenik og gamle kniplinger" på Det ny Apollo Teater. Som skuespiller, pianist og visesanger har Simon Rosenbaum lavet cabaret, shows, revy og teater i Rottefælden i Svendborg, Søpavillonen, Sommersjov i Gilleleje og optræder på Morskabsmuseet på Frederiksberg. I 1971 påtog han sig opgaven som leder af Helsingør Revyen, der fik titlen "Vi bygger en bro over sundet". Siden 1974 var han gennem en række sæsoner fast leder af sommerrevyen i Tivoli Friheden i Århus. Samtidig fik han tid til at skrive, komponere og instruere revy på Mogenstrup Kro. På TV medvirkede han bl.a. i "Livsens ondskab" ligesom han har haft adskillige TV-shows i Skandinavien og England. Udover at være pianist og cabaretkunstner er Simon Rosenbaum også tekstforfatter, komponist og koreograf. I 1999 blev han hædret med en Dirch-statuette som "Årets revyforfatter" og i 2008 fik han Revykunstnernes Ærespris. Han er far til skuespillerinderne Pia Rosenbaum og Ina-Miriam Rosenbaum. |
|
Jeg - en marki (1967) Tjærehandleren (1971) Hovedjægerne (1971) Mig og Mafiaen (1973) Koks i kulissen (1983) Tid til forandring (2004) |
| Livsens Ondskab (1972) En by i Provinsen (1977-1980) afsnit nr: 3 Fiskerne (1977) Forsvar (2003-2004) afsnit nr: 7 17 18 Krøniken (2003-2006) afsnit nr: 8 Livvagterne (2009) afsnit nr: 4 |
| Nana (1970) |
|
Soldaterkammerater rykker ud (1959) [Musik] Soldaterkammerater på vagt (1960) [Musik] |
|
Nykøbing F. Revyen (1959) [Musik] Vi bygger en bro (1971) [Musik] [Tekst] Holstebro-revyen (1972) [Musik] Jyden han bli'r stærk og sej. (1974) [Musik] [Tekst] [Instruktion] Mols revyen (1974) [Tekst] Mols-revyen (1975) [Tekst] Dragør Revyen (1975) [Musik] Humør på Trekanten (1979) [Musik] Alle skifter (1983) [Tekst] [Musik] [Instruktion] Årets revy i årets by...! (1988) [Tekst] |