| Torben Krogh blev student i 1913, gennemgik Musikkonservatoriet 1914-17 og blev mag.art. i musikhistorie i 1919. Han blev dr. phil. ved Berlins Universitet 1922 og havde forelæsninger ved Københavns Universitet 1923-24. Han var operainstruktør ved Det Kongelige Teater 1924-29 og lærer ved elevskolen fra 1929. I 1941 blev han bibliotekar ved Det Kongelige Teater. Efter i tre år at have beklædt et professorat i operaens historie blev han i 1953 professor i Teatrets Æstetik og Historie på Københavns Universitet. Han var medlem af bestyrelserne i Dansk Tonekunstnerforening, Selskabet for dansk Teaterhistorie, Musikhistorisk Museum, Holberg-samfundet m.m. Han var medarbejder ved Dansk biografisk Leksikon og Weilbachs Kunstnerleksikon og bearbejdede og oversatte en række operaer, operetter og korværker til Det Kongelige Teater og Statsradiofonien. Torben Krogh blev den 5. november 1945 gift med skuespillerinden Karen Mølholm, med hvem hun fik to døtre, iscenesætter Line Krogh (f. 28-09-1947) og skuespiller Malene Krogh. |