toplogo

Svend Fridberg

Svend Fridberg
Født: 15. September 1915 i Frederiksberg.
Død: 24. September 1964
Gravsted: Sundby Kirkegård - Kbh

Svend Fridberg var søn af grosserer Chr. Fridberg. Han blev student i 1933 og kom på Det kgl. Teaters elevskole 1934-1936 efter at have læst hos Albert Luther. Han debuterede 5. maj 1937 på Det kgl. Teater som Abel i "Kain og Abel" og var skuespiller samme sted 1936-1939. I årene 1939-1941 havde han engagement ved Odense Teater og var derefter ved forskellige teatre i København, bl.a. Riddersalen, Nygade-Teatret og Alléscenen. Han arrangerede og instruerede klassiske matinéer - og spillede flere klassiske roller ved opførelser på Nationalmuseet. Han var også oplæser både for forsamlinger og i radioen. Svend Fridberg iscenesatte "Don Carlos" på Alléscenen og var 1946 medstifter af "Studio-Scenen". Sammen med Poul Knud Sørensen var Svend Fridberg direktør for Riddersalen i perioden 1953-56. I en sommer var han akkompagnatør for skuespilleren Ib Mossin i forbindelse med dennes solistoptræden.

Har medvirket i følgende 2 film, som er i denne database:
Skilsmissens børn (1939)
Genboerne (1939)