toplogo

Benny Juhlin

Benny Juhlin
Født: 9. September 1925 i København.
Død: 7. Januar 2010 Mindebog
Gravsted: Brønshøj Kirkegård - Kbh

Benny Juhlin var oprindelig uddannet som både smed og skolelærer og havde allerede medvirket i en enkelt film, nemlig "Jeg elsker en anden", da han - efter at have læst hos Blanche Funch - i 1951 søgte ind på Det Kongelige Teaters elevskole og afsluttede uddannelsen 1953. Under elevtiden spillede han i småroller i "High Tor", "Richard III", "Bureauslaven" og "Pygmalion". Efter afgangsprøven blev han engageret til Aarhus Teater med debut som Fortinbras i "Hamlet". Han fik sin første store rolle som Hakon Jarl i Oehlenschlägers tragedie, opført 1957 i pavillonen i Haveselskabets Have. Han fik en række opgaver på Dansk Folkescene/Det Danske Teater under Tudlik Johansen, var med i opførelsen af fru Heibergs vaudeville "En søndag på Amager" på friluftscenen i Dragør og medvirkede i flere forestillinger på Ung turné, Ungdommens Teater, på Hvidovre Teater og på Scala (Nørrebros Teater) i Karen Marie Løwerts chefperiode. Indtil midten af 1950'erne var han hovedsageligt engageret ved provinsturneer. Han har aldrig haft de store roller, men er ofte set som betjent eller skolelærer. Benny Juhlin havde sit eget teater - Intim-Scenen i 1957. Han dublerede og overtog rollen som Larry i musical'en "Arm i arm" på Det Ny Scala 14 dage efter premieren. I TV-serien "Matador" medvirkede han som præst. Hans sidste filmrolle var som senil mand i "Trækfugle" fra 1991. Han beskæftigede sig meget med amatørteater som instruktør og pædagog i dramatik.

Har medvirket i følgende 25 film, som er i denne database:
Jeg elsker en anden (1946)
I kongens klær (1954)
Far til fire i byen (1956)
Tag til marked i Fjordby (1957)
Baronessen fra benzintanken (1960)
Reptilicus (1961)
Støvsugerbanden (1963)
Dronningens vagtmester (1963)
Støv for alle pengene (1963)
5 mand og Rosa (1964)
Jeg - en elsker (1966)
Nu stiger den (1966)
Min søsters børn (1966)
Pigen og greven (1966)
Mennesker mødes og sød musik opstår i hjertet (1967)
Nyhavns glade gutter - (Onkel Joakims hemmelighed) (1967)
Mig og min lillebror (1967)
Det var en lørdag aften (1968)
Min søsters børn vælter byen (1968)
Ta' lidt solskin (1969)
Mazurka på sengekanten (1970)
Romantik på sengekanten (1973)
Lille spejl (1978)
Mord i mørket (1986)
Trækfugle (2001)

Har medvirket i følgende 6 TV-serier, som er beskrevet i denne database:
Henry (1973)
En by i Provinsen (1977-1980) afsnit nr: 2 3 4 11
Matador (1978-1981) afsnit nr: 6 18
Station 13 (1988-1989) afsnit nr: 6
Landsbyen (1991-1996) afsnit nr: 13
Hotellet (2000-2002) afsnit nr: 45


Hos gucca kan du købe film med Benny Juhlin, klik her for at se hvilke.