toplogo

Søren Østergaard

Søren Østergaard
Født: 11. Maj 1957 i Esbjerg.

Søren Østergaard, der er søn af direktør Henning Østergaard (25-03-1931) og hustru lægesekretær Jytte Østergaard, født Madsen (død 1986), forlod gymnasiet som 17-årig og blev statist på Folketeatret, Han blev uddannet på Statens Teaterskole 1977-80 og brød igennem i 1983 i enmandsforestillingen "Hvem ringer Frk. Klokken for". Siden har han bl.a. spillet Jacob i "Erasmus Montanus" og graveren i "Hamlet". Han fik sin revydebut i Rottefælden i Svendborg i 1980, arbejdede sommeren efter i Paris og har siden medvirket i adskillige revyer, bl.a. Tivolirevyen, Cirkusrevyen og Hjørring-revyen. Sammen med Flemming Jensen turnerede han i 1994 med et "hundeshow" og fra 1999 har han været direktør for sit crazy show "Zirkus Nemo" først sammen med journalisten Anders Lund Madsen og senere med Louise Mieritz. Søren Østergaard har desuden medvirket i flere TV-serier "Landsbyen" i 1991, "Taxa" i 1997 samt julekalenderne "Alle tiders julemand" i 1997 og "Alle tiders eventyr" i 2000. Han har i særlig grad demonstreret sine evner for at improvisere i adskillige tv-udsendelser i rækken af "Så hatten passer". Søren Østergaard fik en Bodil og en Robert for bedste hovedrolle i filmen "Kærlighedens smerte". Han blev den 12. november 1993 gift i Rom med skuespillerinden Lisbet Lundquist efter at de forinden havde levet sammen i nogle år.

Har medvirket i følgende 15 film, som er i denne database:
Flamberede hjerter (1986)
Skyggen af Emma (1988)
Guldregn (1988)
Jydekompagniet (1988)
Århus by Night (1989)
Walter og Carlo i Amerika (1989)
Camping (1990)
Sirup (1990)
Høfeber (1991)
Det skaldede spøgelse (1992)
Kærlighedens smerte (1992)
Operation Cobra (1995)
Pyrus på pletten (2000)
At kende sandheden (2002)
Undskyld jeg forstyrrer (2012)

Har medvirket i følgende 9 TV-serier, som er beskrevet i denne database:
Guldregn (1986-1987)
Kaj Munk (1986) afsnit nr: 2
Altid om søndagen (1989)
Parløb (1990-1992) afsnit nr: 4 7
Landsbyen (1991-1996) afsnit nr: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44
Gøngehøvdingen (1992) afsnit nr: 7
Fæhår og Harzen (1995) afsnit nr: 2 4
Taxa (1997-1999) afsnit nr: 10
Hjerteflimmer (1998)

Har medvirket i følgende revyer, som er beskrevet i denne database:
Cirkusrevyen 1993 1997 1998
Hjørring-Revyen 1987 1991
Pejsegården - Brædstrup 2004
Svendborg Sommerteater - Rottefælden 1980
Tivoli 1986 1988 1990

Har medvirket i følgende 4 julekalendere, som er beskrevet i denne database:
Eldorado for dyr (1985)
Andersens julehemmelighed (1993,1998)
Alletiders julemand (1997,2007)
Pyrus i alletiders eventyr (2000,2010)

Har lagt stemme til følgende 3 tegnefilm, som er beskrevet i denne database:
Asterix sejren over Cæsar (1985)
Asterix og briterne (1986)
Asterix operation Bautasten (1989)

Har arbejdet med følgende 3 revyer, som er beskrevet i denne database:
Tivoli-Revyen (1988) [Tekst]
Elsker - Næsten (1991) [Tekst]
Cirkusrevyen (1997) [Tekst]

Bøger om Søren Østergaard:
Danser med wienerbrød - en bog med og om Søren Østergaard af Jens Korse