![]() |
Tao Michaëlis |
![]() |
| Født: 9. Maj 1920 i Rom, Italien. | |
| Død: 6. Juni 1958 | |
| Gravsted: Solbjerg Parkkirkegård - Frederiksberg |
| Tao Romano Michaëlis var søn af forfatter, cand.mag. Sophus August Berthel Michaëlis (14-05-1865 - 28-01-1932) og hustru Louise Lucie Charlotte Peschardt. Han blev student i 1939 og studerede derefter klassisk litteratur og religionshistorie og blev stud.mag. i 1944. Som medlem af studenterforeningen kom han i kontakt med revyerne, både som forfatter og skuespiller og begyndte at optræde i studenterrevyerne 1942-43 og debuterede hos Ib Schønberg i 1943. Hans barokke monologer og dialoger samt muntre tekster til vittighedsbladet Hudibras førte til et samarbejde med Knud Pheiffer, der fra 1944 strakte sig frem til 1953. Han skrev tekster bl.a. til Casino-Revyen 1945. I Fiffer Revyerne 1944-53 kom hans talenter som medforfatter og medvirkende til fuld udfoldelse - uden at han nærede nogen ambition om at blive egentlig skuespiller. Han var endvidere hos Stig Lommer på ABC Teatret, hos Erik Lassen i Helsingørrevyerne og havde optræden som kabaretkunstner på kabaretter som La Blonde og Drop Inn. Til gengæld blev han efterspurgt som revyforfatter og leverede tekster både til Aage Stentofts revyer, Helsingør Revyerne og Nykøbing F. Revyerne samt til Kjeld Petersen og Dirch Passers optrædender. Tao Michaëlis skrev bl.a. revynumrene "Tømmerflåden" og "How Jazz was born". Han optrådte i radio og havde et humoristisk forfatterskab. Tao Michaëlis blev gift den 17. maj 1947 i Frederiksberg Kirke med mannequin Yvonne Hammertoft (06-06-1927 - 1992) og de er forældre til kritiker, lektor, mag.art, cand. mag. Bo Tao Michaëlis (19-07-1948) |
|
Naar katten er ude (1947) Den store gavtyv (1956) Ingen tid til kærtegn (1957) Krudt og klunker (1958) |
| A.B.C. revyerne 1954 1955 1957 Casino 1945 Dagmar Revyen 1954 Fiffer-Revyen 1946 1948 1951 1953 |
| Hvad vil De ha' ? (1956) [Manuskript] |
|
Casino-Revyen 10-11-16 (1944) [Direktion] Cirkusrevyen (1947) [Tekst] Fiffer-Revyen - Stadig på Strøget (1948) [Tekst] Fiffer-Revyen - ABC Teatret på Montmartr (1949) [Tekst] Fiffer-Revyen (1950) [Tekst] Hornbæk Revyen (1951) [Tekst] - Så går karrusellen (1951) [Tekst] Har vi det ikke dejligt (1951) [Tekst] Fiffer-Revyen - En tak til (1951) [Tekst] Fiffer-Revyen - på Strøget (1953) [Tekst] Nykøbing F. Revyen (1954) [Tekst] Det lille A.B.C. hus (1955) [Tekst] Paris-København (1955) [Tekst] ABC for viderekomne (1956) [Tekst] Knaldperler (1956) [Tekst] På slap line (1957) [Tekst] Fiffer-Revyen (1958) [Tekst] |