| Tonni Sonja Byrdal, født Bau debuterede i Stockholm og kom derefter til Dagmarteatret, hvor hun havde en del mindre roller. Hun medvirkede i den første Hornbæk Revy i 1935. Et ægteskab holdt hende væk fra scenen i en årrække, men under anden verdenskrig optrådte hun atter bl.a. hos Stig Lommer. En halv snes år senere havde hun en pæn succes i "Hvad ved mor om kærlighed" på det ny Apolloteater i Axelborg. Hun spillede på Det ny Teater med i operetten "Bal på Savoy". I 1952 medvirkede hun i revy-sukcesen "Slap af" på ABC-Teatret. I de senere år optrådte Tonni Bau ikke. Hun blev skilt i 1953 og blev den 20. marts 1957 gift på Frederiksberg Rådhus med direktør Thomas Peter Olesen (f. 16-01-1904) |