toplogo

Torben Jensen

Torben Jensen
Født: 29. September 1944 i København.

Efter en ulykkelig barndom på børnehjem og lærlingeplads indenfor malerfaget læste Torben Jensen til skuespiller hos Søren Weiss og blev uddannet på Odense Teaters elevskole 1967-70. Han debuterede 31/8 1968 som Roberto i "Kaviar eller Spaghetti" og spillede i starten af 1970erne Nikolaj i "Nøddebo Præstegård". Efter nogle år i Odense drog han til København, hvor han fik roller på Aveny Teatret, Det ny Teater, Bristol Teatret og Folketeatret. I 1989 blev han fast tilknyttet Det kgl. Teater, men i 1995 blev han syg - og hjerteproblemer og efterfølgende sceneskræk afbrød hans arbejde på de skrå brædder. Han spillede rollen som Konstantin i Bristol Teatrets udgave af Tjekhovs "Mågen" og på Aveny Teatret i ungdomsdramaet "Klassefjenden" og i Jess Ørnsbos "Majonæse". Desuden har han bl.a. haft teaterroller som Paul Gauguin i "Postbudet fra Arles", Prins Orlofski i "Flagermusen", Athos i "De tre musketerer", Alceste i "Misantropen", faderen i "Sorg klæder Elektra". I 1975 debuterede han på film i "Piger i trøjen", hvor han spillede Birte Toves militærnægterbror, der modvilligt bliver indlemmet i den danske hær.I øvrigt langt fra hans private opfattelse, idet han som 19-årig militærnægter blev idømt 18 måneders fængsel, da han ikke ville gøre nægtertjeneste i Grib Skov. På film har han bl.a. medvirket i "Flamberede hjerter" som Kirsten Lehfeldts lægeelsker, hvilken rolle han i 1987 indkasserede en Robert for. Desuden har han bl.a. medvirket i filmversionen af "Guldregn", i "Høfeber", hvor han var Lisbeth Dahls transvestitmand - og i "Mifunes sidste sang". På TV spillede han den usympatiske Herman fra Citybilen i serien "Taxa" og havde en rolle i "Krøniken" som abortlæge. Torben Jensen har været gift med skuespilleren Helle Merete Sørensen, som han mødte på elevskolen i 1969. I slutningen af 1980érne blev de dog skilt.

Har medvirket i følgende 22 film, som er i denne database:
Piger i trøjen (1975)
Julefrokosten (1976)
Alt på et bræt (1977)
Piger til søs (1977)
Firmaskovturen (1978)
Lille spejl (1978)
Fængslende feriedage (1978)
Undskyld vi er her (1980)
Barndommens gade (1986)
Flamberede hjerter (1986)
Peter von Scholten (1987)
Skyggen af Emma (1988)
Guldregn (1988)
17 op - Sallys Bizniz (1989)
Dansen med Regitze (1989)
Farlig leg (1990)
Høfeber (1991)
Tøsepiger (1996)
Davids bog (1997)
Sekten (1997)
Mifunes sidste sang (1999)
Det som ingen ved (2008)

Har medvirket i følgende 14 TV-serier, som er beskrevet i denne database:
Livsens Ondskab (1972)
En by i Provinsen (1977-1980) afsnit nr: 3
Anthonsen (1984) afsnit nr: 4
Klitgården (1985) afsnit nr: 1
Kaj Munk (1986) afsnit nr: 2
Guldregn (1986-1987)
Een gang strømer (1987) afsnit nr: 1 2 3 4 5 6
To som elsker hinanden (1988)
Frihedens skygge (1994) afsnit nr: 3
Jeg vil ønske for dig (1995) afsnit nr: 1 2 3 4 5 6 7 8
Bryggeren (1996-1997) afsnit nr: 8
En fri mand (1996)
Taxa (1997-1999) afsnit nr: 1 2 3 6 10 11 15 16 17 18 19 20 23 24 25 26 27 37 41 46 47 48 49 50 51 52 54 55 56
Krøniken (2003-2006) afsnit nr: 6

Har medvirket i følgende revyer, som er beskrevet i denne database:
Det ny Teater 1975
Tivoli Frihedens revyer - Århus 1974

Bøger om Torben Jensen:
Skurk: et portræt af skuespilleren Torben Jensen af Jonas Langvad Nilsson


Hos gucca kan du købe film med Torben Jensen, klik her for at se hvilke.