toplogo

Torben Zeller

Torben Zeller
Født: 4. December 1949 i Aalborg.

Torben Zeller, der er søn af vicepolitimester Mogens Zeller (død 1949) og ejendomsmægler Edith Zeller (død 2009), blev efter sin studentereksamen uddannet på Skuespillerskolen ved Odense Teater 1972-1975. Han var i 1970erne tilknyttet Turnus Teatret, hvor han var med til at udvikle den særlige improvisationsteaterform kaldet teatersport, som han for alvor fik et folkeligt gennembrud med via talrige omgange i DR-programmerne "Så hatten" passer" 1991-92, "Hatten rundt" 1997 og "Hatten i skyggen" 2002. Han har som skuespiller haft engagementer på de fleste danske teatre, bl.a. på Rialto Teatret, Betty Nansen Teatret, Bådteatret og Husets Teater. Derudover har han spillet revy i Helsingør og Hjørring. I 1991 fik han et komisk gennembrud i forestillingen "Roomservice" på Privatteatret. På Betty Nansen Teatret har han medvirket i "Morderenglen" i 1997 og på Husets Teater i "Misantropen" i 2001. I 2005 spillede han seriøs teater med titelrollen i "En sælgers død" på Vendsyssel Teater og året efter i farcen "Svend, Knud og Valdemar" på Privatteatret og på turné. På film har han haft markante biroller som købmanden Jonas i "Sofie" fra 1992, som skomager i "Min fynske barndom" i 1994, som præsten i "Manden som ikke ville dø" i 1999 og som den kælne bøsse i "At klappe med en hånd" i 2001. På TV har han bl.a. medvirket i julekalenderen "Andersens julehemmelighed" og i "Bryggeren". Udover sit skuespillerarbejde holder Torben Zeller foredrag i kommunikation og kropssprog for virksomheder og organisationer. Torben Zeller blev i 1994 gift med direktør, frisørmester Gun-Britt Zeller (26-06-1950).

Har medvirket i følgende 18 film, som er i denne database:
Julefrokosten (1976)
Undskyld vi er her (1980)
Jeppe på bjerget (1981)
Thorvald og Linda (1982)
Kajs fødselsdag (1990)
Bananen - skræl den før din nabo (1990)
Snøvsen (1992)
Sofie (1992)
De frigjorte (1993)
Min fynske barndom (1994)
Vildbassen (1994)
Krummerne 3 - Fars gode idé (1994)
Skat - det er din tur (1997)
Riget II (1997)
Manden som ikke ville dø (1999)
At klappe med een hånd (2001)
Krummerne - så er det jul igen (2006)
Frihed på prøve (2010)

Har medvirket i følgende 10 TV-serier, som er beskrevet i denne database:
Parløb (1990-1992) afsnit nr: 7
Bryggeren (1996-1997) afsnit nr: 7 8 9 10 11 12
Strisser på Samsø (1997-1998) afsnit nr: 6
Hotellet (2000-2002) afsnit nr: 45
Rejseholdet (2000-2003) afsnit nr: 1
Krøniken (2003-2006) afsnit nr: 18 19
Anna Pihl (2006-2008) afsnit nr: 3
Mille (2009)
Carmen & Colombo (2011) afsnit nr: 3
Lykke (2011) afsnit nr: 9

Har medvirket i følgende revyer, som er beskrevet i denne database:
Helsingør-Revyen 1999

Har medvirket i følgende 5 julekalendere, som er beskrevet i denne database:
Andersens julehemmelighed (1993,1998,1999)
Krummernes jul (1996,2001)
Alletiders julemand (1997,2007)
Brødrene Mortensens jul (1998,2002)
Jesus & Josefine (2003,2009)

Har lagt stemme til følgende 4 tegnefilm, som er beskrevet i denne database:
Aladdin (1992)
Flugten Fra Hønsegården (2000)
Grislings Store Eventyr (2003)
De frygtløse - The Muuhvie (2004)