![]() |
Tove Bang |
![]() |
![]() |
| Født: 18. Februar 1904 i København. | ||
| Død: 26. Marts 1977 | ||
| Gravsted: Søndermark Kirkegård - Frederiksberg |
| Tove Bang var datter af sanglæreren ved Det kgl. Musikkonservatorium Paul Bang. Hun læste hos sceneinstruktøren Poul Nielsen og blev uddannet på Det Kongelige Teaters elevskole 1921-1923 og debuterede september 1923 ved Thorvald Larsens og Egill Rostrups gæstespil på turné i Svendborg som Signe i "En Fallit". I sæsonen 1924-25 var hun tilknyttet Riddersalen på Frederiksberg sammen med skuespilleren Georg Feder (1891-1946), som hun giftede sig med i 1925. Hun fulgte sin mand på hans færd som leder af Jydsk Skolescene, hvor hun vakte stor opsigt som Trine Rar, Ane Grete i "I Rungsted Kro" og Elisabeth Munk. I 1926-27 spillede hun atter hos Thorvald Larsen og engageredes derpå af ham til Odense Teater, som hun var tilknyttet 1927-28, 1933-34 og 1941-42. I 1929 kom hun til Folketeatret og havde derefter hovedsagelig engagement på de københavnske scener, bl.a. Det ny Teater, Riddersalen og Alléscenen, men var også på turné hos Poul Hansen. Hun medvirkede i Det kgl. Teaters turnéforestilling "Faderen" og havde i 1949 en betydningsfuld rolle som moderen i "Glasmenageriet" på Riddersalen. Samme år var hun på Det Ny Teater som Sylvia i Soyas "Frit valg". Hun spillede Mrs Railton-Bell i "Fra bord til bord" på Axel Illums Turné i 1958. I 1960 var hun med i "My Fair Lady" på Falkoner Centret som Lady Boxington og Mrs Hopkins, og på "My Fair Lady"-turnéen i 61 spillede hun Mrs Pierce. I 60/61 havde hun succes på Aalborg Teater i hovedroller som Helen i "En duft af honning" og (Hello) Dolly i "Kirsten Giftekniv", og hun var Madsine i "Jul i Købmandsgaarden" og iscenesatte "Løse rygter". For Dansk Skolescene spillede hun Spåkonen i "På et hængende hår" i 1962 og Husholdersken og Nonnen i "Les Miserables" i 63. Hun var på Alléscenen i 62/63 som Olan i "Den kinesiske mur", Moderen i "Kufferten", Leonie Pimosz i "Her går det godt" og Mrs Hitchock i "Sergeant Musgraves dans". Hun havde Tv-roller som Libby i "Når mørket sænker sig" og Mrs McAllister i "Aldrig har så mange" i 1958, som den utålelige Mor i "En tur i byen" i 61, som Marie i "Enestue" i 62 og som Mrs Henderson i "Skygger af en helt" i 63. I 1973 havde hun titelrollen i "Agnes" på Aarhus Teater. Hun filmdebuterede i filmen "De bør forelske Dem" og havde mest småroller op gennem 1930'erne og 1940'erne. Hun var gerne skrap i munden og så godt ud, hvilket medførte, at hun ofte spillede fræk pige, som f.eks i "Natekspressen" fra 1942. Hun var letlevende dame i filmen "Hr. Petit" fra 1948. Hun blev 29. august 1943 arresteret som tyskfjendtlig kunstner, men løsladt igen den 1. september, da der ikke længere var noget kvindeafsnit i Horserød. Hun flygtede derefter til Sverige, hvor hun optrådte i de danske forlægninger. Hun vendte tilbage til Danmark 6. maj 1945 som køkkenlotte i Den Danske Brigades 2. kompagni. Fra 1960 underviste hun på på teatrenes elevskoler og fulgte mange senere talenter op til eksamen. Hun har haft elever som: Henning Jensen, Laila Andersson og Merete Volstedlund. Hun underviste desuden på universitetet i 1964 og 1965 i dramalæsning. Hun var i sit andet ægteskab gift med skuespilleren Jakob Nielsen. |
|
De bør forelske dem (1935) Under byens tage (1938) Den mandlige husassistent (1938) En pige med pep (1940) Jeg har elsket og levet (1940) En mand af betydning (1941) Tag det som en mand (1941) Natekspressen (P. 903) (1942) Kriminalassistent Bloch (1943) Spurve under taget (1944) Kristinus Bergman (1948) Hr. Petit (1948) Kampen mod uretten (1949) Unge piger forsvinder i København (1951) Naalen (1951) Kriminalsagen Tove Andersen (1953) Mod og mandshjerte (1955) Weekend (1962) Premiere i Helvede (1964) Utro (1966) Tre slags kærlighed (1970) |
| Livsens Ondskab (1972) |
| Apollo Revyen 1939 Betty Nansen Teatret 1938 Riddersalen 1937 |
| Hallo Afrika forude (1929) Hr Tell og søn (1930) |
| Hos gucca kan du købe film med Tove Bang, klik her for at se hvilke. |