Tove Ditlevsen
Født: 14-12-1917 i København
Død: 7-3-1976 (58 år)
Gravsted: Vestre Kirkegård - Kbh

Biografi
Tove Irma Margit Ditlevsen, forfatter, var datter af fyrbøder Ditlev Niels Ditlevsen (1880 - 1972) og Alfrida Kirstine Mundus (1890 - 1965). Hun kom fra trange kår på Vesterbro, startede på kontor i 1932, men begyndte allerede at digte i en ung alder. Som 20-årig debuterede hun som forfatter i tidsskriftet "Vild Hvede". I 1938 udkom digtsamlingen "Pigesind" - i 1941 romanen "Man gjorde et barn fortræd" og i 1943 romanen "Barndommens Gade". Hun udgav digtsamlingen "Kvindesind" i 1955 og novellesamlingen "Den Onde Lykke" i 1963. Den selvbiografiske nøgleroman "Vilhelms værelse" (1975) handler om et stormfuldt ægteskab. Tove Ditlevsen blev den 29. marts 1940 gift på Københavns Rådhus med redaktør, forfatter Viggo Frederik Møller (24-04-1887 - 24-03-1955). Ægteskabet blev opløst i 1942 og 12. september samme år blev hun på Københavns Rådhus gift med højskolelærer, stud. polit. Ebbe Munk (31-01-1916 - 10-01-1970). Ægteskabet blev opløst 1945. Den 28. november 1945 blev hun på Københavns Rådhus gift med læge Carl Theodor Ryberg (27-09-1918 - 20-08-1962). Ægteskabet blev opløst i 1950. Den 4. august 1951 blev hun gift på Frederiksberg Rådhus med chefredaktør, cand.polit. Victor Johannes Andreasen (18-02-1920 - 17-04-2000). Ægteskabet blev opløst i 1973. Allerede i slutningen af 1940erne blev Tove Ditlevsen narkoman og hun led gennem 1960erne og 1970erne af svære depressioner. I lange perioder var hun indlagt på psykiatriske afdelinger og begik selvmord i 1976. Hun modtog flere priser for sit forfatterskab, bl.a. Aarestrup-medaljen i 1954 og Gyldendal Prisen i 1971.


Har arbejdet med følgende 2 film:
Utro (1966)Manuskript, Frit efter
Barndommens gade (1986)Efter roman af

Har arbejdet med følgende 1 revyer:
Vi bringer en særmelding - Helsingør-Rev (1945)Tekst