Stenbroens 'helte'
Ungdomsfilm. 3/5-1965
91 min. Sort/hvid. VHS

Beskrivelse
”Djævle John” (Erik Chris) er anfører for en lille gruppe af ungdomskriminelle. Gruppen består derudover af ”Ringo” (Poul Martin), ”Gokke” (Klaus Pedersen), ”Fesser” (Mogens Christensen), Laila (Connie Petit), Constance (Birgit Hansen), Carmen (Kirsten Skou) og ”Candi Floss” (Susanne Mijakowski). De er kede af at bo dårligt og ikke have penge osv. Arbejde er ikke sagen - nej, det gælder om at finde den rigtige fidus, ”så man kan leve som de rige svin på Strandvejen!”. - Efter at have lavet nogle småbræk og festet bl.a. hos Laila beslutter ”Djævle John”, at de skal lave et røveri hos en købmand (Gunnar Stephan), men beklageligvis er købmanden gået fallit og har derfor ingen penge. ”Djævle John” kommer til at slå købmanden ihjel. Gruppen skaffer sig af med den myrdede, så det ligner selvmord. – Det næste bliver et skærebrænderkup, som giver 46.000 kr. til gruppen. Derefter er man på en danserestaurant (her ses og høres pigtrådsorkestret ”The Jolly Boys”, der var blevet nr. 3 ved Københavnsmesterskaberne året før, og som var med i de første Jolly Cola-reklamer). Det hele ender i et slagsmål med nogle ’læderjakker’. Men for pengene fra kuppet lejer man en villa af en naiv ældre dame (Rigmor Post) og skaffer sig en præsentabel bil. ”Djævle John” får endda tid til at besøge (og håne) sin fordrukne far; moderen har forladt hjemmet for at blive luder. - Efter et indbrud, hvor man skaffer sig fotoudstyr mv., vil man forsøge sig med optagelse af pornofilm i villaen (”Vi skal tjene penge, så vi kan komme væk fra barakkerne”, siger ”Djævle John”). Der skaffes et par pornomodeller til villaen, og mens ”Djævle John” straks kører en tur og beligger den ene af dem, kommer ”Gokke” til at tale højt om mordet på købmanden, og det hører den anden af modellerne. Da ”Djævle John” erfarer dette, kværker han hende, så hun ikke kan vidne, men det er for meget for ”Fesser”, ”Gokke”, Carmen og ”Candi Floss”. De flygter og leder politiet på sporet af ”Djævle John”. Han bliver klar over det, og truer ”Ringo”, Constance og Laila til at flygte sammen med sig: De finder et sommerhus at overnatte i, og da "Ringo" tilbereder noget dåsemad, siger han til Laila: ”Man starter med småbræk, så går man videre med pengeskab og mord, og nu står man som kok i et sommerhus.” Hun svarer: ”Ja, vi vidste jo, at det ville gå sådan, det kan jo ikke blive ved at gå lige godt, og det er først bagefter, man kan indse, hvad der er forkert.” – ”Djævle John” vækker dem meget tidligt om morgenen for at flygte videre (han vil til udlandet), men der går ikke lang tid, før politiet har fanget de tre. ”Djævle John”, der er bevæbnet med et gevær, undslipper, og efter en ildkamp med politiet, hvor han bliver såret, begår han selvmord ved at skyde sig selv i maven med en politimands pistol.

- ”Stenbroens ”helte”” er den tredje af 3 ungdomsfilm, som Pingvin Film og Poul Nyrup lavede. De to første film er ”Mellem venner” (1963) og ”Villa Vennely” (1964).
 


Medvirkende:
Erik Chris"Djævle John", anfører
Klaus Pedersen"Gokke"
Mogens Christensen"Fesser"
Connie PetitLaila
Birgit HansenConstance
Kirsten SkouCarmen
Susanne Mijakowski"Candi Floss"
Gunnar StephanFalleret købmand
Rigmor PostVillaudlejer
Caren Birgith Petersen
Britta Haslund
Marianne Stagis
Edvin Werner
Hjalmar Thomsen
Poul Martin Jansen"Ringo"
The Jolly Boys

Kredits:
InstruktionPoul Nyrup
ManuskriptPoul Nyrup
ManuskriptNiels Rune
MusikThe Jolly Boys
MusikHans Vangkilde
Still fotografJan von D'Ahé
KopiJohan Ankerstjerne A/S
TonemesterPreben Mortensen
TonemesterSydney Knights
TonemesterTorben Øksnebjerg
Make-upKaren B. Pedersen
KlipRigo Arnold
FotografRigo Arnold
BelysningsmesterDan Spengler
BelysningsmesterTage Røpke
ProduktionsselskabPingvin Film
ScriptKaren B. Pedersen
UdlejningASA
RegissørTage Røpke
RegissørDan Spengler

Filmen har sidst været vist på TV:
1/8-2007 på DK4

Iøvrigt:
Filmprogrammet til ”Stenbroens ”helte”” fortæller bl.a.: ”Det er tredje gang Pingvin Film ruller løberen ud og nu som hidtil er det et forsøg på så sandfærdigt, som det nu engang på film er muligt, at beskrive en del af ungdommen, dens tanker, sprog og indstilling til tilværelsen. Instruktøren Poul Nyrup vil med sine film langt fra prøve at skabe vanskelig tilgængelig langhåret kunst, - han vil kun ene og alene fortælle om disse mennesker og deres virkelighed. ... Nogle kalder det spekulation o.s.v, o.s.v. .. men alligevel! God fornøjelse!”