Soldaten og Jenny
Drama. 30/10-1947
92 min. Sort/hvid. DVDVHS
Filmen kan købes hos gucca, klik her for at se prisen.

Beskrivelse
Den 25-årige lidt enfoldige soldat, Robert Olsen (Poul Reichhardt), sidder en sen eftermiddag alene i en dansebar i det indre København og fortæller bartenderen, Thomsen (Per Buckhøj), om sine ulykker: Alting er tilfældigheder. Ind i baren kommer den selvsikre Gustav Skow (Gunnar Lauring), der er chauffør for statsadvokat Knauer, og kort tid efter kommer også Skows nye veninde, den stilfærdige og pæne ekspeditrice, Jenny Christensen (Bodil Kjer). Ind kommer også den religiøse sagfører Sveistrup, der kaldes ”den gale sagfører” (Svend Methling). Han uddeler kort med skriftsteder. Da Skow prøver at drikke Jenny fuld, bliver der klammeri mellem ham og soldaten, hvorefter soldaten forlader baren sammen med Jenny. De har fattet sympati for hinanden. Skow, der har fået en del genstande, tager ’hjem’ til herskabet og hygger sig med stuepigen Hedvig (Kirsten Borch). – Samtidig diskuterer statsadvokaten, Olaf Knauer (Elith Pio), spørgsmål om ’fosterdrab’ med hustruen, Birgit Knauer (Karin Nellemose). De har et dårligt forhold og er også uenige om spørgsmålet; for hende er det en tilfældighed, om man bliver grebet og straffet. Statsadvokaten når ikke at ringe til overbetjent Sundbo, der skal tage sig af en konkret sag, hvori en fru Süsenguth er anklaget for ’fosterdrab’. Statsadvokaten skal nemlig til koncert, men den berusede Skow kører galt. Statsadvokaten må på hospital, men Skow er død. Samme aften er soldaten og Jenny ude at danse. - Soldaten bliver nogen tid efter inviteret hjem til Jennys forældre, Henriette Christensen (Maria Garland) og toldassistent Frederik Christensen (Johannes Meyer), som lever i små kår på Østerbro. Hun er snobbet, og han er moraliserende samt bitter over ikke at være blevet forfremmet fra stillingen som toldassistent (”Livet er et helvede!” og ”Når jeg endelig skal have haresteg, er den forloren!”). Mens de fire mennesker sidder ved aftensmaden, kommer der et brev til Jenny, en tilsigelse fra overbetjent Sundbo. Jenny siger, at hun ikke har gjort noget, men stemningen er meget dårlig. – Da soldaten og Jenny mødes næste dag, er Jenny ulykkelig. Hun fortæller, at hun for et par år siden har fået foretaget en abort hos fru Süsenguth, og at der nu er en sag. Soldaten mener ikke, at Jenny skal skamme sig over for ham, for han kan fortælle, at han som 17-årig ved en tilfældighed var kommet til at slå sin arbejdsgivers kone ihjel, fordi hun var blevet ’lummer’ på ham. - Statsadvokaten er blevet udskrevet og mødes med højesteretssagfører George E. Richter (Sigfred Johansen). De drøfter den forestående ’fosterfordrivelsessag’, hvor Richter skal være anklager. Richter og hans stuepige, Gerda (Birgitte Reimer), har et forhold kørende, men han forbeholder sig ret til andre forhold, for eksempel med Birgit Knauer (!), der netop indfinder sig senere på dagen: ”Du har besvangret mig, og du skal finde en læge, der kan afbryde svangerskabet!”. Han indser, at han må føje hende for ikke at blive skandaliseret. – Jenny må til afhøringer hos politiet. Pga. fravær bliver hun en dag fyret fra sit arbejde i stormagasinet Illum, og da hun kommer til sit logi, tætner hun vinduerne med henblik på at tage gas. Hun vil ikke også slæbes i retten. Men så kommer soldaten, og snart efter banker også ”den gale sagfører” på døren, og han fortæller, at han netop har været til et møde med højesteretssagfører Richter, som har måttet medgive ham, at sagen er forældet, fordi den har hvilet på statsadvokatens bord i to uger, mens han var på hospital. En tilfældighed - og alt kan nu ende lykkeligt for soldaten og Jenny. – Filmen er baseret på Soya´s ”Brudstykker af et mønster”, ét skuespil i 6 skuespil, opført første gang på ”Folketeatret” i København 29. september 1940. Instruktøren Johan Jacobsen fik den allerførste ’Bodil’ for bedste danske spillefilm, mens både Poul Reichhardt og Bodil Kjer fik en ’Bodil’ for deres hovedroller.
 


Medvirkende:
Poul ReichhardtRobert Olsen, gartner og soldat
Bodil KjerJenny Christensen, ekspeditrice og datter af toldassistent
Johannes MeyerFrederik Christensen, toldassistent
Maria GarlandHenriette Christensen, toldassistentens hustru
Elith PioOlaf Knauer, statsadvokat
Karin NellemoseBirgit Knauer, statsadvokatens hustru
Gunnar LauringGustav Skow, statsadvokatens chauffør
Kirsten BorchHedvig, stuepige hos statsadvokaten
Svend MethlingSveistrup, "den gale sagfører"
Per BuckhøjThomsen, bartender
Sigfred JohansenGeorge E. Richter, højesteretssagfører
Birgitte ReimerGerda, stuepige hos højesteretssagføreren
Jacob NielsenTjener
Gyrd LöfquistPolitibetjent
Jessie RindomGartner Hansens hustru
Carl Johan HviidPersonalechef
Johan JacobsenMand på taxacentral
Holger Juul HansenDirektør
Berit ErbeEkspeditrice hos Lorenzen og Søn
Ellen Margrethe SteinJennys overordnede

Kredits:
InstruktionJohan Jacobsen
MusikKai Møller
Still fotografWerner Hedman
KopiJohan Ankerstjerne A/S
TonemesterSvend Christensen
TonemesterHans Olsson
ProduktionJohan Jacobsen
DrejebogJohan Jacobsen
Make-upBodil Frisch
KlipAnker Sørensen
AssistentJørgen Krogh
FotografAage Wiltrup
ProduktionsselskabSaga Studio
UdlejningTeatrenes Films-Kontor A/S
ProducentJohn Olsen
Efter skuespil afCarl Erik Soya

Lokationer:
Dronningens Tværgade
Politigården i København

Priser:
Bodil til Poul Reichhardt for Bedste mandlige hovedrolle  (1948)
Bodil til Bodil Kjer for Bedste kvindelige hovedrolle  (1948)

Filmen har sidst været vist på TV:
6/9-2006 på TV2 Charlie   klik for at se flere
14/7-2006 på TV2 Charlie
24/12-2005 på TV2 Charlie
10/12-2005 på TV2 Charlie
3/1-2005 på TV2 Charlie
14/8-2004 på DK4
13/3-2004 på DK4

Iøvrigt:
Poul Reichhardt var så begejstret for rollen som soldaten i filmen, at han besluttede at skyde sin løn i filmens budget, så den kunne blive til noget.