Ballade på Bullerborg
Lystspil. 10/4-1959
89 min. Sort/hvid. DVDVHS

Beskrivelse
To farende svende og muntre musikanter, Flink (Svend Asmussen) og Villy (Ulrik Neumann), standser en dag op ved en kro, hvor de får øje på to raske kropiger, Irma ( (Mimi Heinrich) og Gurli (Kirsten Verner). Der opstår sympati ved første blik mellem pigerne og musikanterne, men munterheden får en brat afslutning, da krokonen indfinder sig og jager Flink og Villy på porten. De to gavtyve går igen ud ad landevejen, indtil de hen på eftermiddagen trætte og udasede når frem til det gamle slot Bullerborg. Musikanterne beslutter at give et nummer på slotspladsen i håb om at få natlogi, men de opdager snart, at slottet er øde og forladt. Forsigtigt kikker de indenfor, og da de efter en grundig rekognoscering, der navnlig omfatter slottets vinkælder, ikke støder på en levende sjæl, beslutter de at slå sig ned på Bullerborg. Under en fest i riddersalen, fejrer de to gavtyve deres uventede held. Men allerede næste dag indfinder der sig gæster på slottet. Det er den kendte sagfører Krach (Johannes Marrot) der er i selskab med sin veninde Lili Lassen (Vera Gebuhr). Af parrets samtaler fremgår det, at den unge grev Buller (Ebbe Langberg), ikke har kunnet klare den gæld, faderen efterlod ham og for nylig er rykket ud af slottet, som den store pølsekoncern Hannibald A/S har erhvervet sig billigt. I mellemtiden har Krach erfaret, at der lige op ad slottet skal anlægges en flyveplads, der vil få dets jorder til at ryge op i pris. Sagføreren og Fru Lassen pønser på, hvordan de kan få lokket slottet fra fru Direktør Hannibald (Sigrid Horne-Rasmussen), så de selv kan stryge fortjenesten. Skjult har Flink og Villy aflyttet hele komplottet og samtidig givet de to sammensvorne fornemmelsen af, at det spøger på Bullerborg. Dette bliver udgangspunktet for hele Krachs plan om at komme i besiddelse af Bullerborg. Næste weekend aflægger han besøg på slottet sammen med det nye ejere, den moderne forretningskvinde, fru direktør Hannibald, hendes tøffelhelt af en mand (Helge Kjærulff-Schmidt) og deres datter Pia (Ghita Nørby) der drømmer om gammel kunst, hver gang moderen begejstret udbreder sig om alle de banale moderniseringer, hun vil indføre på Bullerborg. Det nye herskab hilser på slottets personale, der i mellemtiden er blevet forøget med Irma og Gurli, men Krach, der hele tiden har haft mistanke til Flink og Villy, tager de to gavtyve i strengt forhør og afslører dem. Han lover dem at tie, hvis de til gengæld vil hjælpe ham til at give fru Hannibald en sådan forskrækkelse at hun aldrig mere vil sætte sine ben på Bullerborg og hurtigst muligt prøver at komme af sin nyerhvervelse. Sagføreren indvier derefter Flink og Villy i sin plan. De to gavtyve skal begynde at husere i det gamle slot. Flink som rustningsklædt spøgelse, der vil skræmme fru Hannibald fra vid og sans. Pia har imidlertid truffet den unge greve, der midlertidig er forvalter på avlsgården, og de to unge er kommet til at holde af hinanden. Og så tager løjerne fat. I starten går alt som Krach har beregnet, men så dukker ikke alene den unge greve op, tilkaldt af Pia, men også en anden person, der viser sig som alle tiders ekspert i spøgelsesbranchen og overfor denne overmagt må Krach og hans allierede til sidst vige, mens Hannibald viser sig som et mandfolk, vågner op og får sat sin kone og tingene på plads, hvorefter fryd og idyl igen sænker sig over det gamle, sagnomspundne slot.
 

Filmen kan købes hos gucca, klik her for at se prisen.

Medvirkende:
Svend AsmussenFlink
Ulrik NeumannVilly
Helge Kjærulff-SchmidtHannibald Jensen - Pølsefabrikant
Sigrid Horne-RasmussenFanny Hannibald Jensen
Ghita NørbyPia Hannibald Jensen - datter
Johannes MeyerKristoffer Buller af Bullerborg
Ebbe LangbergPer Buller
Mimi HeinrichIrma - kropige
Kirsten VernerGurli - kropige
Johannes MarottKrach - landsretssagfører
Vera GebuhrFru Lulu Lassen - Krach's veninde
Marie BrinkMadmoder på kroen

Kredits:
InstruktionSven Methling
ManuskriptHartvig Andersen
MusikUlrik Neumann
MusikSvend Asmussen
Still fotografErik Overbye
KopiNordisk Film A/S
Musikalsk ledelseErik Schultz
TonemesterKnud Kristensen
TonemesterAxel William Pless
ProduktionslederHans Barfod
DrejebogBob Ramsing
SangteksterSvend Asmussen
SangteksterUlrik Neumann
Make-upElse Hennings
Make-upSonja Jensen II
KlipEdith Schlüssel
FotografKjeld Arnholtz
ProduktionsselskabBent Barfod film
Tone assistentLeon Seibæk
Tone assistentHenning Møller
Instruktion assistentDitte Restorff
Fotograf assistentErik Overbye
UdlejningExcelsior Films
RegissørAllan Maclaren

Lokationer:
Rosenholm Slot

Filmen har sidst været vist på TV:
27/5-2017 på DR K   klik for at se flere
29/4-2017 på DR K
19/5-2004 på DK4
7/3-2004 på DK4