Beskrivelse
Under en kraftig snestorm kæmper en filminstruktør sig frem til et afsidesliggende hus, der engang tilhørte den verdensberømte forfatter Thorkild Hansen. Her bryder han ind og stjæler et omfattende arkivmateriale, som han tager med sig til en lille, forladt biograf i Sverige.
I månedlange efterårsmørke isolerer han sig med de mange optagelser – fra Paris i 50’erne, Como-søens bredder, Italien, Egypten og den lille ørkenø Failaka i Den Persiske Havbugt. Her kæmper han desperat for at skabe orden i kaosset og forme det til den poetiske og smertefulde film, han i årevis har drømt om at realisere.
En fortælling om besættelse, kreativ kamp og den svære rejse fra rå virkelighed til kunstnerisk vision.