Glasskår
Drama. Premiere: 4/4-2024
92 min. Farve.

Beskrivelse
Tobias på 16 bliver sendt på ferie hos sine bedsteforældre, langt væk fra vennerne og det velkendte liv derhjemme. Ensom og rastløs finder han trøst i at køre rundt på sit skateboard, og en dag møder han Aron – en lidt ældre fyr, der udstråler præcis den forståelse og det nærvær, Tobias længes efter.

Venskabet bliver hurtigt betydningsfuldt, men Tobias’ egne indre dæmoner gør det svært for ham at acceptere både sine følelser og sig selv. Da en tragedie rammer, styrter han ned i et mørkt og selvdestruktivt hul af smerte, skam og ensomhed. Her bliver smerten den eneste måde, han kan slippe fra sit selvhad og sit uudtalte begær.

En stærk og sårbar fortælling om identitet, tab og den kamp, der følger med at finde sig selv, når det gør allermest ondt.
 


Iøvrigt:
Filmen "Glasskår" optages i Odense kommune og på Langeland, bl.a. i Ristinge, i Lohals og i et parcelhus i Tullebølle. (Kilde: FilmFyn 12-08-2022 og Ugeavisen Øboen 16-08-2022)