Ebbe Preisler
Født: 3-9-1942
Død: 4-6-2025 Mindebog
Gravsted: Manglende oplysning
Biografi
Ebbe Volmer Preisler, filmproducent og instruktør, der oprindelig var uddannet som folkeskolelærer, begyndte at arbejde i filmbranchen i slutningen af 1960erne og stiftede i 1970 sit eget produktionsselskab Ebbe Preisler Film. Han producerede i årene fra 1970 til 1987 kort- og dokumentarfilm for Statens Filmcentral, Danmarks Radio og andre. Herefter var han sekretariatschef for henholdsvis Filmproducenterne, Det europæiske kontor for dokumentarfilm Documentary, Danske Filminstruktører og De danske børnefilmklubber. I 2001 grundlagde han kort-og dokumentarfilm-biografen MandagsDokumentar ved PH Cafeen på Halmtorvet i København - den eneste biograf af sin art i Danmark. Ebbe Preisler var i en periode formand for Repræsentantskabet ved Statens Filmcentral og Kontaktudvalget ved Det Danske Filminstitut. Desuden rejste han vidt og bredt som rådgiver, ligesom han skrev en række artikler og kronikker.