Ole Koefoed
Født: 19-4-1934 i Rønne
Død: 18-9-2022 Mindebog
Gravsted: Egebæksvang Kirkegård - Nordsjælland

Biografi
Ole Koefoed, scenograf, tog realeksamen fra Rønne Statsskole. Under studierne til indretningsarkitekt i København blev han assistent for arkitekten Poul Henningsen, der sammen med møbelarkitekten Ole Helweg og grafikeren Torsten Johanson i 1959 lavede udstillingen "Huset af i overmorgen" i Forum. I 1967 blev Ole Koefoed fastansat i DR og virkede siden som scenograf på mange af DR's, TV2's og TV3's populære udsendelser. Han begyndte hos Mogens Vemmer i Børne- og Ungdomsafdelingen, hvor han udviklede et stort antal tv-produktioner som "Benny og Jesper", "Familien Christensen" og "Tryk 16". Og han var som den første med Thomas Winding med til at udarbejde begyndelsen til "Bamse og hans venner". Derefter gik han videre til underholdningen, hvor han i Niels Jørgen Kaiser's afdeling i løbet af 1970erne skabte programmer, der samlede næsten alle danskere foran skærmen. Ole Koefoed designede scenografien til klassiske tv-shows som "Eldorado", "Stardust", "Melodi Grand Prix", "Lørdagskanalen", "Her er dit liv", "Kvit eller Dobbelt", "Hopla" og mange flere. Samtidig var han scenograf for alle øvrige programafdelinger i DR. I 1988 gik TV 2 i luften, og DR udlejede ham til Nordisk Film og dermed til TV 2. I den følgende årrække skabte han designet til de fleste af de produktioner Nordisk Film udviklede for TV 2, f. eks. tegnede han "Lykkehjulet" og arbejdede med "Eleva2ren". Udlejningen varede i næsten 10 år, indtil Nordisk Film fik færre ordrer fra TV 2. Herefter arbejdede han for Skandinavisk Film Kompagni og kom så tilbage til DR. I 12 år var han tillidsmand for tv-scenograferne. Han gik på pension i 2001. Ole Koefoed beskæftigede sig gennem livet helhjertet med kultur og stod - ikke mindst efter sin pensionering - som kurator bag mange kunstudstillinger. Han var ambassadør for Kultur-Bornholm i Helsingør - og var en dag om ugen omviser på M/S Museet for Søfart.


Har arbejdet med følgende 4 TV serier:
Familien ChristensenScenografi
D.A.S.K.Scenografi
OpgangScenografi
Hele den tyrkiske musikScenografi

Har arbejdet med følgende 3 revyer:
Jyden han bli'r stærk og sej. (1974)Scenografi
Dragør Revyen (1975)Scenografi, Direktion
Rottefælden 89 (1989)Scenografi

Har arbejdet med følgende 2 julekalendere:
Jul i den gamle trædemølle (1990,1996,2009)Scenografi
Olsenbandens første kup (1999)Scenografi