Magnus Magnusson
Født: 15-6-1941 i Lund, Sverige

Biografi
Magnus Magnusson, rekvisitør i film- og tv-branchen, voksede op i Linköping og læste oprindelig nationaløkonomi og statsvidenskab på universitetet i Lund inden han kastede sig over teaterstudier og var med til at lave kortfilm, der bl.a. blev prisbelønnet i Polen. Han blev i sin tid spurgt om han gerne ville være med på filmholdet, da Bo Widerberg skulle filme den svenske spillefilm "Elvira Madigan". I den forbindelse kom han i kontakt med danske filmfolk. I 1964 flyttede han til Danmark og fik i marts 1967 ansættelse på Nordisk Film. Magnus Magnusson var den mest fremtrædende chefrekvisitør på Nordisk Film gennem tiderne. Han stod blandt andet for opbygning af dekorationer og fremskaffelse af diverse rekvisitter til tv- og filmproduktioner som "Huset på Christianshavn", "Olsen Banden", "Matador" og "Bryggeren". Desuden har han været rekvisitør på tv-serierne "Antonsen og "Forsvar" samt scenograf på tv-serien "En Kongelig Familie". I 1986 forlod han Nordisk Film, og fortsatte som rekvisitør på "Pelle Erobreren", hvorefter han i en årrække arbejdede som free lance, dog fortsat med 70% af opgaverne for Nordisk Film. Udover de danske film- og tv-produktioner har han været rekvisitør på "Elvira Madigan" (svensk), "Olsenbandens aller siste kupp" (norsk), "Den femte kvinnan" (svensk), scenograf på "Oxen" (svensk) og set decorator på "Return to sender" (internationalt filmprojekt / Bille August) samt scenograf på den svenske tv-serie "Tre Terminer" og rekvisitør på den svenske tv-serie "Fru Marianne". Efter at Magnus Magnusson stoppede i filmbranchen i 2007 bosatte han sig på en over 100-årig gammel familiegård ved Søby Sø syd for Herning, hvor han nu nyder sit otium sammen med hustruen Tove Magnusson.


Har arbejdet med følgende 63 film:
Mennesker mødes og sød musik opstår i hjertet (1967)Rekvisitør
Mig og min lillebror og storsmuglerne (1968)Regissør
Olsen-banden (1968)Rekvisitør
Det var en lørdag aften (1968)Rekvisitør assistent
I den grønne skov (1968)Regissør
Sådan er de alle (1968)Regissør
Olsen-banden på spanden (1969)Rekvisitør
Stine og drengene (1969)Rekvisitør
Tænk på et tal (1969)Rekvisitør
Løgneren (1970)Rekvisitør
Rend mig i revolutionen (1970)Rekvisitør
Ska' vi lege skjul ? (1970)Rekvisitør
Olsen-banden i Jylland (1971)Rekvisitør
Ballade på Christianshavn (1971)Rekvisitør
Hændeligt uheld (1971)Rekvisitør
Manden på Svanegården (1972)Kostumer
Olsen-bandens store kup (1972)Rekvisitør
Operation Kirsebærsten (1972)Rekvisitør
Olsen-banden går amok (1973)Rekvisitør
Olsen-bandens sidste bedrifter (1974)Rekvisitør
Olsen-banden på sporet (1975)Rekvisitør
Da Svante forsvandt (1975)Rekvisitør
Olsen-banden ser rødt (1976)Rekvisitør
Affæren i Mølleby (1976)Rekvisitør
Kassen stemmer (1976)Indspilningsleder
Olsen-banden derud a' (1977)Rekvisitør
Olsen-banden går i krig (1978)Rekvisitør
Olsen-banden overgi'r sig aldrig (1979)Rekvisitør
Rend mig i traditionerne (1979)Regissør
Olsen-bandens flugt over plankeværket (1981)Rekvisitør
Olsen-banden over alle bjerge (1981)Rekvisitør
Jeppe på bjerget (1981)Rekvisitør
Forræderne (1983)Rekvisitør
Kurt og Valde (1983)Regissør
Midt om natten (1984)Rekvisitør
Med lille Klas i kufferten (1984)Rekvisitør
Den kroniske uskyld (1985)Rekvisitør
Johannes' hemmelighed (1985)Regissør
Smuglerkongen (1985)Rekvisitør
Mord i mørket (1986)Rekvisitør
Oviri (1986)Scenografi assistent
Pelle Erobreren (1987)Rekvisitør
Ved vejen (1988)Rekvisitør
Mord i Paradis (1988)Rekvisitør
Dansen med Regitze (1989)Rekvisitør
Kærlighed uden stop (1989)Rekvisitør
Miraklet i Valby (1989)Rekvisitør
Camping (1990)Rekvisitør
Manden der ville være skyldig (1990)Rekvisitør
Sofie (1992)Chefrekvisitør
Sort høst (1993)Rekvisitør
Det forsømte forår (1993)Rekvisitør
Snøvsen ta'r springet (1994)Chefrekvisitør
Det store flip (1997)Rekvisitør
Olsen-bandens sidste stik (1998)Rekvisitør
Klinkevals (1999)Chefrekvisitør
Juliane (2000)Chefrekvisitør
At klappe med een hånd (2001)Rekvisitør
Ulvepigen Tinke (2002)Chefrekvisitør
En som Hodder (2003)Rekvisitør
Fakiren fra Bilbao (2004)Produktion
Springet (2005)Chefrekvisitør
De fortabte sjæles Ø (2007)Rekvisitør

Har arbejdet med følgende 4 TV serier:
MatadorDekorationer
BryggerenChefrekvisitør
Huset på ChristianshavnRekvisitør
Een stor familieDekorationer, Rekvisitør