Flemming Algreen-Ussing
Født: 23-4-1885 i Frederiksberg
Død: 6-3-1927
Gravsted: Vestre Kirkegård - Kbh

Biografi
Flemming Algreen-Ussing, forfatter, var søn af Otto Algreen-Ussing og Vilhelmine Cecilie Marie Iversen. Han tilhørte den kreds af unge skribenter, der omkring 1912 samlede sig omkring det for længst forsvundne Danske Forfatteres Forlag, hvor han debuterede omtrent samtidig med Rud Lange, Thorkil Barfod og Poul Westergaard. Flemming Algreen-Ussing var fra første færd humorist og hans småskitser i dagblade og ugeblade vidnede om en vis munter opfindsomhed, der vakte nogle forventninger, som en tuberkulose-sygdom hindrede ham i fuldt ud at opfylde. Et par måneder før sin død var han udsat for et ulykkestilfælde, der senere medførte hans død. Flemming Algreen-Ussing blev den 30. juni 1924 gift på Københavns Rådhus med kontorassistent Sigrid Marie Louise Edwards Jensen (f. 08-01-1903)