Rikke Juellund
Født: 3-6-1968 i Rønne

Biografi
Rikke Juellund, scenograf, kostumedesigner, lektor og uddannelsesansvarlig, er datter af marketingchef Svend Torben Jensen og børnehaveklasselærer Elna Juellund. Hun blev uddannet som scenograf på Statens Teaterskole i 1995 efter forinden at have studeret på Danmarks Designskole og kunstakademi i New York. Efter sin uddannelse har hun arbejdet på de fleste større danske teatre - ofte sammen med instruktøren Alexa Ther (f. 1954) samt på en række af de store teatre i Sverige. På Det Kongelige Teater har Rikke Juellund stået bag scenografien til en række klassiske som nye stykker bl.a. "Don Ranudo" (1997), "Fruentimmerskolen" (2000), "Figaros Bryllup" (2005), Bournonville-balletten "Kermessen i Brügge" (2005), "Brødrene Karamazov" (2006), "Thermopylæ" (2007), "Med venlig deltagelse" (2008) og for balletten "L’hommes du bois" (2007). Desuden har hun arbejdet på "Lige for lige" på Grønnegårdsteatret (2005, dansedramaet "Das" på Aveny-Teatret (2005) og brødrene Prices musical "Robin Hood" på Folketeatret (2003). Hun har endvidere skabt scenografi til Bornholmerrevyen, til 80'er musicalen "Elsk mig i nat" på Gasværket 2009 og til Anders Matthesens shows "Anden på coke" og "Anden vender tilbage". Rikke Juellund er tilknyttet scenografuddannelsen på Statens Teaterskole og har stået for indretningen af Det Kongelige Teaters balletkollegium i August Bournonvilles Passage.


Har arbejdet med følgende 11 revyer:
Over stok og sten (2003)Scenografi
Nydt under solen (2005)Scenografi
Tam Tam i Glassalen (2014)Scenografi
Helt ude i skoven (2019)Scenografi
Skov og Ballade (2021)Scenografi
Pip Pip Hurra (2022)Scenografi
Svendborg Sommerrevy – Rottefælden. (2022)Scenografi
Tivoli-Revyen (2023)Scenografi
Vi tager bladet fra munden (2023)Dekorationer
Århus Revyen (2023)Scenografi
Århus Revyen (2024)Scenografi