Mills Brothers

Biografi
The Mills Brothers, amerikansk sangkvartet, der blev dannet i 1928 af John Jr. (19-10-1910- 23-01-1936), Herbert (02-04-1912 - 12-04-1989), Harry (09-08-1913 - 28-06-1982) og Donald (29-04-1915 - 13-11-1999) Mills. Efter John Jr.s død indtrådte faderen, John Sr. (11-02-1882 - 08-12-1967), indtil 1957. Fra 1930 optrådte kvartetten regelmæssigt i radioudsendelser og havde længere engagementer på fashionable natklubber og teatre over hele USA. Kvartetten indspillede med bl.a. Louis Armstrong og Duke Ellington og fik et meget stort publikum også uden for USA. Med årene svækkedes kvartettens oprindelige jazzpræg fra indspilninger som "Tiger Rag" (1931) og "Darling Nellie Gray" (1937), og det perfektionistisk afslebne blev vægtet højere. Det slog dog ikke skår i gruppens popularitet, som var usvækket, indtil den lagde op i slutningen af 1980'erne.


Har arbejdet med følgende 1 film:
Møv og Funder (1991)Musik