Bo Green Jensen
Født: 18-12-1955 i Kastrup
Død: 29-5-2026 Mindebog
Gravsted: Manglende oplysning

Biografi
Bo Green Jensen, cand. phil., forfatter og kulturjournalist, var søn af Harald Jensen (06-09-1920 - 16-06-1965) og Birthe Jensen (født Green) (f. 26-12-1935). Han havde en kandidatgrad i engelsk fra Københavns Universitet og debuterede i 1981 med digtsamlingen "Requiem & Messe!", der indgik i hans lyriske hovedværk "Rosens veje", der foruden digtdebuten talte seks andre digtsamlinger. Senere samme år udkom romanen "Dansen gennem sommeren". Bo Green Jensen udgav senere flere end 40 bøger i forskellige genrer. Heriblandt også de to selvbiografiske essaysamlinger "Til vitterlighed" og "Dag for dag". I 42 år var han blandt Weekendavisens mest fremtrædende skribenter og virkede sideløbende med sit forfatterskab som filmanmelder på Weekendavisen. Bo Green Jensen modtog blandt andet Kritikerprisen og Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat foruden andre legater som Herman Bangs Mindelegat og Otto Gelsted-prisen. Han blev gift den 4. juli 2014 med Frederikke Lett.


Har arbejdet med følgende 1 film:
En afgrund af frihed (1989)Efter roman af