Michael Obel
Født: 5-6-1960 i Nykøbing Mors

Billede af Michael Obel
Biografi
Michael Obel, direktør og grundlægger af filmselskabet Thura Film, er søn af biografdirektør Gunnar Obel (død 2002) og Kirsten Dyre. Efter en periode som Danmarks yngste filmoperatør i Thisted Kino og som barneskuespiller i filmen "Bejleren - en jysk røverhistorie" læste han lidt økonomi på Universitetet i Århus. Som 20-årig blev han i 1980 ansat som runner hos Nordisk Film, hvor han fik en god læremester i Erik Balling. Michael Obel tilbragte 10 år hos Nordisk Film og var bl.a. med på holdet bag de sidste 12 afsnit af "Matador". Han etablerede i 1991 sit eget produktionsselskab Thura Film og sammen med Ole Bornedal gjorde han filmen "Nattevagten" verdensberømt i USA, ligesom parret også stod bag den amerikanske udgave "Nightwatch" med bl.a. Nick Nolte på rollelisten. Siden har hans selskab lagt navn til over 30 film og tv-produktioner, deriblandt "Vikaren", "Fri os fra det onde", "Solkongen", "Gamle mænd i nye biler", "En sang for Martin", "Når mor kommer hjem" og tv-serien "Charlott & Charlotte". Sideløbende med karrieren som filmproducent og medstifter af All Right Filmdistribution startede Michael Obel Helsingør Cinema Center op i 1997 og udvidede siden biografdriften til også at omfatte Hjørring Biocenter og Panorama Biografer i Slagelse. Michael Obel blev headhuntet af den tyske biografkæde CinemaxX til jobbet som administrerende direktør for CinemaxX i København, Odense og Århus. Han har siddet i Det Danske Filminstituts bestyrelse, er medlem af Det Europæiske Filmakademi og har endvidere siddet i Københavns Teatersbestyrelse. Han modtog i 1997 Natfilmfestivalens Grand Prix for at være en modig og visionær formidler, der har gjort en særlig indsats for dansk film og har desuden modtaget Prix Italia for DR-serierne "Charlott & Charlotte" og "Den serbiske dansker". Michael Obel blev gift den 3. september 1994 med filmproducer Tatjana Louise Kolvig.


Har arbejdet med følgende 37 film:
Jeppe på bjerget (1981)Produktions assistent
Har du set Alice ? (1981)Rekvisitør
Tre engle og fem løver (1982)Produktions assistent
Det parallelle lig (1982)Produktions assistent
Kidnapning (1982)Produktions assistent
Forræderne (1983)Indspilningsleder
Suzanne og Leonard (1984)Indspilningsleder
Walter og Carlo - Yes det er far (1986)Produktion
Jydekompagniet (1988)Producer
Time out (1988)Produktionskoordinator
Jydekompagniet 3 (1989)Producer, Manuskript
Camping (1990)PR
Den store badedag (1991)Trailer
Høfeber (1991)Trailer, Producer
Snøvsen (1992)Trailer
De frigjorte (1993)Trailer
Hvordan vi fik vores naboer (1993)Producer
Nattevagten (1994)Trailer, Producer
Farligt venskab (1995)Trailer, Producer
Når mor kommer hjem (1998)Producent
Under overfladen (1999)Produktion
Dykkerne (2000)Producer
Ørkenens juvel (2001)Produktion
Min søsters børn (2001)Producer
Gamle mænd i nye biler (2002)Producer
Min søsters børn i sneen (2002)Producer
Min søsters børn i Ægypten (2004)Producer
Silkevejen (2004)Producent
Solkongen (2005)Producent
Vikaren (2007)Producer
Uden for kærligheden (2007)Producer, Executive Producer
Kærlighed på film (2007)Producer
Fri os fra det onde (2009)Producer, Producent
Min søsters børn vælter Nordjylland (2010)Manuskript, Producer
Min søsters børn - alene hjemme (2012)Trailer klip, Producer, Manuskript, Historie
Min søsters børn i Afrika (2013)Historie, Ide, Manuskript, Postproduktionsinstruktion, Producent
Min søsters børn og guldgraverne (2015)Producer, Manuskript

Har arbejdet med følgende 2 julekalendere:
Juletestamentet (1995,1999)Producent
Gufol mysteriet (1997,2004)Producent