Tone Bonnén
Født: 13-12-1914 i Frederiksberg
Død: 16-6-1980
Gravsted: Manglende oplysning

Biografi
Tone Bonnén (kaldet fru Tone), scenograf, butiksindehaver, kostumetegner og kostumier, var datter af maler Folmer Bonnén (17-02-1885 - 10-10-1960) og Hildur Ludovika Svane (1882-1959). Hun voksede op dels i forældrenes malergård - en nedlagt arrestforvalterbolig i Kællingebjerg på Fyn, dels i København, hvor hun om vinteren gik i Christianshavns Døtreskole. I 1932 åbnede Tone Bonnén som 18-årig egen hatteforretning på Gråbrødre Torv. Efter at være blevet skilt i 1950, indrettede Tone Bonnén i 1954 hatteforretning og systue på Nikolaj Plads. Her lavede hun hatte, hovedbeklædning, specielle kostumer og smykker både til private og til flere teatre, bl.a. til Stig Lommer's revyer og til farcen "Charleys tante" på ABC Teatret med Dirch Passer i hovedrollen. Desuden lavede hun kostumer til Det Kongelige Teater, som hun i 1950’erne blev tilknyttet som fast leverandør, og hvortil hun bl.a. i 1960 lavede alle kostumerne til S. Prokofjevs "Peter og Ulven" i Niels Bjørn Larsens koreografi og iscenesættelse og i Mogens Gylling Hansens dekorationer. I 1960 blev hun ansat i Danmarks Radio som leder af en nyoprettet kostumetjeneste, hvor hun fik det administrative, økonomiske og kunstneriske ansvar for al kostumering til TV-Teatret. Tone Bonnén blev gift den 14. december 1934 med arkitekt Alf Egon Refer (19-11-1909 - 22-01-1997). Ægteskabet blev opløst i 1950. I 1957 blev hun gift med advokat Søren Tanggaard, men ægteskabet blev opløst i 1965. Derefter blev hun den 4. oktober 1979 gift med Svend Erik Tanggaard (f. 25-01-1942). Tone Bonnén var søster til Guri, der giftede sig med forfatteren Jens August Schade. Hun var bl.a. mor til billedhugger Peter Bonnén (27-10-1945 - 21-07-2022) og billedkunstner, fotograf, forfatter og cand.mag. Suste Bonnén (f. 25-10-1948).


Har arbejdet med følgende 1 TV serier:
Den otteøjede skorpionKostumer

Har arbejdet med følgende 1 revyer:
Tivoli-Revyen (1977)Kostumer