Mogens Rukov
Født: 4-8-1943 i Holstebro
Død: 18-12-2015
Gravsted: Holmens Kirkegård - Østerbro

Biografi
Mogens Rukov, manuskriptforfatter, tog studentereksamen og blev cand. mag. i nordisk sprog og litteratur og filmens æstetik og historie fra Københavns Universitet i 1974. Året efter begyndte han at undervise på filmskolen, hvor han i 1985 var med til at oprette manuskriptuddannelsen, som han var leder af frem til 2008. Desuden var han gæstelærer i Jerusalem, Tel Aviv, New York, Berlin, München, London og Stockholm. Mogens Rukov var en af drivkræfterne bag Dogme-bølgen og kom til at præge et par generationer af danske filmskabere. Han skrev manuskriptet til bølgens første og mest succesfulde film "Festen" sammen med sin tidligere elev filminstruktøren Thomas Vinterberg. Filmen vandt Juryens Specialpris på filmfestivalen i Cannes. Mogens Rukov var desuden manuskriptkonsulent på Lars von Triers "Idioterne", Søren Kragh-Jacobsens "Mifunes Sidste Sang" og Ole Christian Madsens "En Kærlighedshistorie". Også Per Flys populære film "Arven" og "Drabet" havde Mogens Rukov som medforfatter. Han har desuden været konsulent på film og tv, blandt andet på "Forbrydelsens element" og "De største helte". Mogens Rukov vandt to Robert-statuetter for sit manuskriptarbejde på "Festen" og "En kærlighedshistorie" og modtog i 2003 en Æres-Bodil (sammen med kollegerne Anders Thomas Jensen og Kim Fupz Aakeson) for sit arbejde i den danske filmbranche. Derudover vandt han Nordisk Film Prisen, Nordisk Råds Filmpris samt Best Screenplay prisen ved San Sebastián International Film Festival. Mogens Rukov havde to ægteskaber bag sig. Siden 2010 var han gift med billedkunstneren Vibeke Tøjner.


Har arbejdet med følgende 22 film:
Forbrydelsens element (1984)Manuskript konsulent
Elise (1985)Manuskript
Kys mor, skat ! (1990)Manuskript konsulent
De største helte (1996)Manuskript konsulent
Festen (1998)Manuskript
Idioterne (1998)Manuskript konsulent, Klippe konsulent
Mifunes sidste sang (1999)Manuskript konsulent
Pizza King (1999)Manuskript konsulent
En kærlighedshistorie (2001)Manuskript
Arven (2003)Manuskript
Skagerrak (2003)Manuskript konsulent
Reconstruction (2003)Manuskript
Nordkraft (2005)Manuskript konsulent
Opbrud (2005) (2005)Manuskript
Drabet (2005)Manuskript
Drømmen (2006)Manuskript konsulent
En mand kommer hjem (2007)Manuskript
Flammen og Citronen (2008)Manuskript konsulent
Comeback (2008) (2008)Dramaturg
Gå med fred Jamil (2008)Manuskript
Kvinden der drømte om en mand (2010)Manuskript konsulent
Superclásico (2011)Manuskript konsulent

Priser:
Bodil (2003)