Jens Dennov
Født: 7-8-1910 i København
Død: 26-1-1947
Gravsted: Bispebjerg Kirkegård - Kbh (fællesgrav)

Biografi
Jens Thomassen (fra 1941 Dennow) var søn af en modehandler og begyndte oprindelig på et kontor med henblik på at blive forretningsmand. Men han var grebet af en uimodståelig lyst til moderne musik og lærte sig at spille saxofon, klarinet og violin. Han blev professionel som saxofonist den 7. februar 1930 og var i årene 1931-33 med i det ungdommelige Sabbar-Band hos Nimb. Han blev derefter ansat i et firma i Bruxelles, der solgte plumkage og abdullah-cigaretter og en overgang var han herhjemme også repræsentant i damehatte inden han lod sig engagere hos Kai Julian i National Scala. Jens Dennov kom derfra til Frede Skaarup i Polyfoto, hvor han som forretningsfører lærte ham kunsten af. Han var på det tidspunkt blevet gift med Gerda Neumann og begyndte for sig selv som impresario for hende og Ulrik Neumann. Han var leder af hendes indspilninger og komponerede en række af hendes sange. Han lavede således både tekst og musik til søskendeparrets numre i filmen "En ganske almindelig pige". Det førte til en stilling hos Henning Karmark, hvor han bistod med filmudlejningen. Han startede også restauranten Swing i Frederiksberg Allé og lavede senere Blue Heaven i Vesterport sammen med Svend Asmussen, som var gift med hans søster. Senere blev han selv filmproducent og indspillede "Ebberød Bank" og "De røde enge", ligesom han inden sin død var i færd med opsætningen af Swedenhielm-filmen. Midt under krigen købte han teaterstykket "Seks i ilden", som han opsatte på Rialto Teatret, hvor det gjorde lykke ligesom fortsættelsen "Spøgelsestoget". Sammen med Frede Skaarup jun. havde han også revy på Dagmar. Jens Dennov omkom sammen med sin ægtefælle ved flystyrt i Kastrup.


Har arbejdet med følgende 7 film:
En ganske almindelig pige (1940)Sangtekster, Musik
Ebberød Bank (1943)Producent
Det brændende spørgsmaal (1943)Producent
En pige uden lige (1943)Producent
Op med humøret (1943)Producent, Sangtekster
De røde enge (1945)Produktionsleder
Familien Swedenhielm (1947)Producent

Har arbejdet med følgende 1 revyer:
Dagmar Revyen (1946)Direktion