Kai Gullmar
Født: 2-4-1905 i Sundsvall, Sverige
Død: 25-3-1982
Gravsted: Norra begravningsplatsen, Stockholm

Biografi
Gurli Maria Bergström, svensk schlagerkomponist, sangerinde og skuespillerinde, anvendte pseudonymet Kai Gullmar. Hun begyndte at optræde allerede i skoletiden og blev kendt i Sundsvall som Gulli Charmados, men forældrene sendte hende imidlertid til London med henblik på at få en uddannelse. Hun fuldførte dog aldrig studierne, men rejste hjem til Sverige, hvor hun begyndte at arbejde i musikforretninger. Hun debuterede hos Ernst Rolf på China i 1930 og begyndte samtidig at synge viser i radioen til eget akkompagnement. Hun medvirkede også i revyer på Casino og Scala i Stockholm og skrev et stort antal melodier bl.a. til Ernst Rolf, Karl Gerhard og Gustav Wally (bl.a. Wallys Södrans Revy "Honnör för 39", "Wally Revyn" og Storan Wally Revyn "Uppåt igen". I årene 1933-38 drev hun sin egen musikforretning i Stockholm. Hun komponerede ca. 500 viser og schlagere, hvoraf mange blev evergreens. Hun lavede omkring 80 grammofonplader bl.a. sammen med Lennart "Pim-pim" Falk i duoen Kai & Len. Hun anvendte undertiden pseudonymerne Leslie Hammond, Leo Jackson, Billy Gold og d'Alvarez-Carter.


Har arbejdet med følgende 3 film:
Frk. Kirkemus (1941)Musik
Frk. Vildkat (1942)Musik
Op med lille Martha (1946)Musik

Har arbejdet med følgende 5 revyer:
Cirkusrevyen (1942)Musik
Cirkusrevyen (1943)Musik
Cirkusrevyen (1944)Musik
Herman Gellins Teaterselskab (1944)Musik
Sommerrevyen 1948 (1948)Musik