Nils Vejen Henriksen
Født: 12-7-1948 i København

Biografi
Nils Vejen Henriksen, rockguitarist og musikproducer, gjorde sig først bemærket i begyndelsen af 1970'erne som guitarist i gruppen Culpeper's Orchard, som han dog forlod i 1972 for at danne Mo-I-Rana. Sideløbende arbejdede han bl.a. sammen med Sebastian, og medvirkede som guitarist på de fleste af hans plader efter 1973. I 1975 begyndte han desuden en karriere som pladeproducer. Hans først produktion var C.V. Jørgensens andet album T-shirts, Terylenebukser & Gummisko fra 1975, og samarbejdet fortsatte med Storbyens små oaser (1977), Lediggang agogo (1982), samt Vennerne og vejen (1985). Blandt andre produktioner kan nævnes en række af Sebastians plader mellem 1979 og 1984, bl.a. Tiderne Skifter (1979), Stjerne til støv (1981) og desuden Kim Larsens 231045-0637 (1979), Malurts Vindueskigger (1981) og Tv·2's Beat (1983). Han var også involveret i produktionen af Klichés banebrydende debutalbum Supertanker fra 1980.


Har arbejdet med følgende 3 film:
Nøglehullet (1974)Musik
Har du set Alice ? (1981)Musiker
Hodja fra Pjort (1985)Musiker