Renée Toft Simonsen
Født: 12-5-1965 i Randers

Biografi
Renée Toft Simonsen, psykolog, forfatter, er datter af cand. mag. Jens Toft Simonsen og sygeplejerske, systemisk terapeut Ingrid Simonsen, født Olesen. Hun blev som 16-årig opfordret til at deltage i en modelkonkurrence. I 1982 vandt hun "Face of the 80's" og blev årtiets topmodel. Efter syv års succes droppede hun pludselig modelarbejdet til fordel for kibbutz i Israel. Hun vendte tilbage til Danmark og efter et forlist ægteskab blev hun i 1997 kæreste med sangeren og musikeren Thomas Helmig (15-10-1964), som hun giftede sig med i Torslev Kirke ved Brovst den 26. august 2000. Hun blev optaget på psykologistudiet og blev i 2000 kandidat. Hun debuterede som forfatter i 2003 med børnebogen "Karlas Kabale" og fik en børnebogspris for opfølgeren "Karla og Kathrine". Herefter fulgte adskillige bøger om bl.a. pigen Karla og Anthony Greenwood. Som brevkasseredaktør på Femina svarede Renée Toft Simonsen på spørgsmål fra almindelige kvinder, der ville have et godt råd. Renée Toft Simonsen og Thomas Helmig er forældre til sanger Hugo Helmig (f. 24-07-1998).


Har arbejdet med følgende 6 film:
Karlas kabale (2007)Bogforlæg
Karla og Katrine (2009)Bogforlæg
Karla og Jonas (2010)Efter roman af
Iqbal & den hemmelige opskrift (2015)Manuskript
Iqbal og superchippen (2016)Manuskript
Iqbal & Den Indiske Juvel (2018)Manuskript

Bøger om Renée Toft Simonsen:
Renée - at finde hjem af Renée Toft Simonsen