Vandkunsten 6-8, Kbh
Vandkunsten 6-8
1467 København K

Vandkunsten 8 med kælder, to etager og en valmet kvist er en fredet ejendom opført i 1750, der i sin tid blev anlagt som bryggergård. Ejendommen blev fredet i 1918. I begyndelsen af 1800-tallet flyttede brygger Jens Lind sine aktiviteter til Kompagnistræde 39 og Vandkunsten 8 blev derfor efterfølgende omdannet til decideret herskabsbolig for bryggeren og fra denne periode stammer således de fire nydelige joniske pilastre. Fra 1750 har der i kælderen været udskænkningssted, hvor nu Restaurant Puk i mange år har virket.

Lygterne foran Vandkunsten 8 blev i 1927 opstillet af Københavns Mørtel A/S, som var den daværende ejer.

I filmen "Nyhavns glade gutter" er Vandkunsten 6-8 hovedkvarter for Ove Sprogøe og hans bande. Da Ove Sprogøe ankommer i sportsvogn til Restaurant Puk på Vandkunsten ser man også Forlaget for Faglitteratur og naboejendommen Vandkunsten 4, hvor Liechtenstein Rejsebureau på daværende tidspunkt havde adresse.

















Denne lokation er blevet brugt i følgende film
Nyhavns glade gutter - (Onkel Joakims hemmelighed) (1967)