Blovstrød Kro
Kongevejen 21
3450 Lillerød

Blovstrød Kro er en gammel dansk landevejskro fra 1763. Tilbage i det tidlige 1700, lå Blovstrød Kro faktisk på den anden side Kongevejen nær kirken, men kroen brændte ned og blev så senere genopbygget på den nuværende adresse med alle de materialer, man kunne redde fra branden. Kroen stod færdig i 1763 og er siden da blevet genopbygget 2 gange i 1851 og 1955 efter mindre brande og begge gange med så mange originale materialer som muligt.

I 1772 fik kroen status af kongelig privilegeret, som betyder, at kroen forpligtede sig til altid at finde en plads, hvis folk af adelen skulle lægge sin vej forbi og ønske at spise sin frokost i den fornemme krostue. Da Allerød Slot ikke ligger langt fra Blovstrød Kro fandt Frederik d. 7 også stor nytte af at kunne nyde sin frokost i fred og ro, inden han lagde vejen forbi sin elskerinde på vej mod kongens København.

Spoler man tiden frem, vil ældre lokale fra området bedre huske den store sal som diskotek Sing-Sing, som i 70’erne var områdets feststed.



Kroen Den røde løve i tv-serien "Minkavlerne". (Kilde: Sjællandske Nyheder 14-01-2021)





Denne lokation er blevet brugt i følgende film
Op med humøret (1943)
Denne lokation er blevet brugt i følgende TV-Serier
Minkavlerne