Næsseslottet ved Furesøen blev opført i 1782-1783 af den hollandskfødte storkøbmand Frédéric de Coninck, der var indvandret fra Holland som 22-årig. Han skabte en af de største formuer i Danmark, og døde i 1811. Blot 10 år efter gik familiefirmaet konkurs.
På ruinerne af den tidligere lystgård Dronninggaard opførte han en sommerresidens i Louis XVI-stil, komplet med Danmarks første romantiske have - skabt af landskabsarkitekten J.F. Henry de Drevon. Ejendommen blev i folkemunde kaldt Næsseslottet.
Næsseslottet har været brugt som kontorhotel indtil 1. januar 2025 og ejet af IT-manden Stig Hølledig. Ejendommen er i dag privatbolig.
Næsseslottet spiller en rolle i filmen "Klovn - The Movie", hvor slottet fungerer som bordel. (Kilde: Ekstrabladet 13-05-2012)
I "Krøniken" er det stedet, hvor faderen kommer hen efter et slagtilfælde.