Palads Teatret, København
Axeltorv 9
1609 København V

Palads Teatret på Axeltorv i København var en af landets første og er i dag en af de største og mest moderne biografer i Danmark. Biografen blev åbnet den 17. oktober 1912 i den tidligere banegårdsbygning, der fungerede som jernbanestation indtil opførelsen af Københavns Hovedbanegård i 1911. I 1917 blev rammerne forbedret, da der blev rejst en ny bygning på grunden. I forbindelse med forestillingerne spillede et 30 mands orkester, der fra 1921 var ledet af den berømte danske komponist og orkesterleder Jacob Gade. Paladsteatret blev i 1978 ombygget til at rumme mere end 12 sale og er siden blevet restaureret flere gange. I 1989 fik bygningen de nuværende karakteristiske pastelfarver, skabt af kunstneren Paul Gernes. På bygningen findes billedhuggeren Kai Nielsens skulptur "Ursus og Tyren" (1918).


Kilde: Danmarkshistoriens steder.







Denne lokation er blevet brugt i følgende film
Man elsker kun een gang (1945)
Olsen-banden går amok (1973)