Gl. Holtegaard
Attemosevej 170
2840 Holte

Gl. HOLTEGÅRD

Beliggenhed:, 2840 Holte

Arkitektens egen ønskebolig

Laurids de Thurah (1706-59), arkitekten, der byggede Gl. Holtegaard til sig selv, var en af de fremmeste danske arkitekter i første halvdel af 1700-tallet. Han blev hofbygmester som 27-årig og generalbygmester i 1754. Hans stil var senbarok, og han stod bag kendte københavnske byggerier som Eremitagen, det spiralsnoede spir på Vor Frelsers Kirke og fire pavilloner på det nuværende Kunstindustrimuseum. Et par år før sin død købte Thurah den gamle Holtegaard og byggede sig en lystgård helt efter sit eget hoved. Gl. Holtegaard fik en omtumlet tilværelse med mange ejere i mere end 200 år. En de mest kendt ejere var stifteren af ØK, H.N. Andersen, som i 1906 fik gennemført en tiltrængt restaurering. I 1990'erne testamenterede et søskendepar deres formue til Gl. Holtegaard, så det i dag er en selvejende institution finansieret af Breda-Fonden med navn efter søstrene.

Barokhave til 6 mio. kr.

Den store park, der er rammet ind af tre alléer med lindetræer, er i dag en stor græsplæne med spredt træbevoksning efter engelsk mønster. Her holdes sommeren igennem en række velbesøgte koncerter spændende fra Michala Petri til Ib Glindemann. Men da gården blev bygget, blev der samtidig anlagt en barokhave med springvand, buksbomhække og stier mellem de mange frugttræer. Generalbygmester Thurah, som anlagde haven, sagde selv, at det var "med stor bekostning". Det vil det også være, hvis Jacob Thage skal have sit ønske opfyldt om at få anlagt barokhaven igen. Model og tegninger er lavet, og i år er der ved Augustinus Fondens mellemkomst også kommet kapital til anlægget. Men det er foreløbig kun 10 procent af de nødvendige seks mio. kr. Hvis haveprojektet bliver gennemført, vil det efter Jacob Thages opfattelse være på højt europæisk niveau.

Skeletter fra stenalderen

En selvstændig del af Gl. Holtegaard er indrettet som lokalmuseum med "Vedbækfundene". Det rummer en række arkæologiske fund fra stenalder-bopladser, som fandtes langs en mindre fjord, der før vores tidsregning skar sig ind i landet, hvor Vedbæk ligger i dag. De første udgravninger er fra 1920'erne og de seneste fra midt i 1970'erne. Da fandt man 22 skeletter, fordi der skulle graves ud til en ny skole.







Denne lokation er blevet brugt i følgende film
Tre piger fra Jylland (1957)
Soldaterkammerater på efterårsmanøvre (1961)