Krægpøtvej 173 i Vigsø
Kvægpøtvej 173
7730 Hanstholm

Pens. dommer i Thisted Knud Lund og hustru havde i 40 år huset på Krægpøtvej 173 i Vigsø som sommerhus. Huset er revet ned i 2019 og ægteparret har opført et nyt hus på grunden.
Huset fra Babettes gæstebud, lå til venstre for læhegnet, hvor bilen holder i indkørslen, til det nye sommerhus.

De øvrige bygninger omkring huset i filmen var kulisser.

Samtlige billeder af huset er udlånt til museumsdirektør Jens Andersen fra Museum Thy til registrering.

Huset er iøvrigt nabohus til ejendommen, hvor Mads Femøre (Karl Stegger)
havde sin skrotplads i filmen "Olsen Banden i Jylland". Ifølge den nuværende ejer, Birger Kyhn, var det en ældre dame der ejede huset, da Nordisk Film optog scenen fra skrotpladsen. Da man kom tilbage i 1986 for at optage Babettes gæstebud, ville hun ikke
have dem indenfor, da hun var sur over at filmfolkene havde forladt gården, uden at have ryddet ordentligt op efter sig. Derfor benyttede man i stedet naboejendommen. Dog havde man sneget sig over og taget nogle optagelser på gårdspladsen ved brønden, uden at ejeren opdagede det.









Denne lokation er blevet brugt i følgende film
Babettes gæstebud (1987)