Bo-Bi Bar
Klareboderne 14
1115 København K



Bo-Bi Bar blev i 1998 udødeliggjort i Christian Braad Thomsens film "Den Blå Munk".

BO-BI bar er kendt som en tidslomme for intellektuelle. Baren er placeret skråt overfor forlaget Gyldendal. Her har talrige lalleglade forfattere gennem årene vaklet over den smalle gade og spenderet deres forskud på omgange til flygtige venner. Og det har nok bidraget til omdømmet og klientellet i dag, der består af teologistuderende, forfattere, journalister, dokumentarister, og alle mulige andre gæster, der bliver klogere og klogere, mere og mere insisterende, for hver øl de indtager. Herinde drikker man øl af flasken (gerne Refsvindinge) og supplerer med specialiteten - et hårdkogt æg.

Selve huset blev opført 1730-39 for en velhavende klokkestøber. Blandt husets tidligere beboere er digteren Henrik Hertz (mellem 1831 og 1833) og dagbladet København blev startet på 1.salen af journalisten Ove Rode i 1889. Inden BO-BI bar åbnede lå der ifølge Kraks Vejviser 1900 på Klareboderne 14 et værksted for en skiltefabrikant og bogbinder Carlsen samt en herreekviperingshandel.





Denne lokation er blevet brugt i følgende film
Den blå munk (1998)