Adam Poulsen
Født: 19-11-1879 i København
Død: 30-6-1969
Gravsted: Gilleleje Kirkegård - Nordsjælland

Billede af Adam Poulsen
Biografi
Adam Poulsen var søn af kgl. skuespiller, professor Emil Poulsen (09-07-1842 - 08-06-1911) og hustru Anna A.D.W.M. Næser (08-03-1849 - 17-12-1934). Han blev student i Birkerød i 1899 og cand.phil i 1900 og debuterede på Dagmarteatret 9. november 1901 som Giulio (Nat) i Holger Drachmanns "Renaissance" i samspil med broderen Johannes Poulsen og med Anna Larssen som Teresina. I de følgende år var brødrene Poulsen teaterlivets unge løver. Han var skuespiller ved Folketeatret i årene 1903-1905 og gæstespillede på Nationaltheatret i Norge 1903, 1905 og 1906. I 1903 spillede han Darnley i "Maria Stuart i Skotland" og havde store sejre som Chevalieren i "Ninon" sammen med Betty Nansen, Armand i "Kameliadamen" og som Romeo sammen med Anna Larssen. Han forsøgte derefter at blive tysk skuespiller og tog et års uddannelse 1905-06 på Max Reinhardts skuespillerskole i Berlin og hos Joseph Lewinskys på Burgtheater i Wien. Han vendte dog tilbage til Dagmarteatret 1906-1909 og til Det Kongelige Teater i årene 1909-1911. Han fandt sig dog ikke tilrette på Det Kongelige Teater og var besat af drømme om at blive teaterdirektør. Han var i 1910 den kunstneriske grundlægger af Friluftsteatret i Ulvedalene i Dyrehaven, som han ledede indtil 1930. Han indviede teatret med "Hagbarth og Signe" og fejrede her triumfer bl.a. som prinsen i "Der var engang". Efter at have forladt Det Kongelige Teater var han fra sommeren 1911 til 1914 teaterdirektør for Dagmarteatret, men vendte efter nogle mindre heldige sæsoner tilbage til Det Kongelige Teater 1914-1916. Han vandt her en stor sejr som Anthio i dramaet "Fædreland". I årene 1916 til 1919 var han en fremragende chef for Svenska Teatern i Helsingfors. Han gæstespillede i årene fra 1920 til 1928 på de fleste af Københavns betydelige scener og spillede bl.a. hos Betty Nansen Helmer i "Et dukkehjem" og borgmesteren i "Stilemonde". Desuden gæstespillede han i Sverige og Norge og på Island i 1925 og 1927 og turnerede rundt i hele verden bl.a. til New York og Chicago. I 1926 fejrede han sit 25 års jubilæum sammen med broderen Johannes Poulsen som Skule Jarl i "Kongsemnerne" på Det Kongelige Teater. Samme år leverede han en af sine bedste præstationer som Enhver i "Det gamle spil om enhver" hos Thorvald Larsen. Den 1. juli 1930 blev han af undervisningsminister Borgbjerg hentet til direktørposten på Det Kongelige Teater. Teaterloven af samme år indskrænkede statens tilskud og øgede direktørens magt. Afskedigelser som han i sin tid måtte foretage på Dagmarteatret havde gjort ham til en frygtet mand. Før sin tiltræden havde han angrebet Det Kongelige Teater for slendrian og dermed såret flere skuespillere. Hans diktatoriske tiltrædelsestale den 22. februar 1930 - med ordene "Vogt jer for simpelhed" - gjorde ikke situationen bedre og teatrets betydeligste kunstnere, bl.a. Bodil Ipsen, Poul Reumert, Nicolai Neiiendam og August Liebmann demonstrerede mod udnævnelsen ved at forlade teatret. Adam Poulsen mistede dog ikke modet, skaffede dygtige stedfortrædere og tog fat på arbejdet med stor energi. Skønt pressereportagen var ham ugunstig førte han vanskelige forestillinger frem til sejr, f.eks. "Gaden", "Væringerne i Miklagaard" og "Den Stundesløse", hvori Liva Weel gæstespillede i rollen som Pernille. Allerede i sin første sæson måtte han fra nytår 1931 dog fratræde på grund af sygdom efter at være blevet bidt af teaterkatten. Under sygdomsperioden havde Borgbjerg bag hans ryg ansat en anden i stillingen som teaterdirektør. Adam Poulsen blev afskediget brat og brutalt og blev stærkt oprevet herover til trods for at han fik et års ekstra gage. Han sagde scenen farvel som en bitter mand og optrådte siden kun få gange. Man husker kun at han i 1932 havde et kort gæstespil i Riddersalen som Tintoretto i hans debutstykke "Renæssance" og at han i 1936 udførte titelfiguren i "Daniel Hertz" på turné. Desuden medvirkede han mest ved oplæsning i radioen og med en række oplæsninger bl.a. af "Macbeth", som han efter krigen også kom til at give på Dramaten. Han tog afsked med sit publikum ved en oplæsningsaften i Studenterforeningen i slutningen af 1940erne. Adam Poulsen debuterede på film i 1910 sammen med sin bror hos Regia Kunstfilm i stumfilmen "Et gensyn". Fra 1911 var han engageret hos Nordisk Film, hvor det over en længere periode blev til en række film. Siden 1931 levede han tilbagetrukket - og boede fra 1944 på sin ejendom "Gylleshøj" på Udsholt Strand i Nordsjælland og fra 1958 til sin død i "Enghuset" i Græsted. I 1955 begyndte han at dyrke malerkunsten og udstillede flere steder. Adam Poulsen var gift tre gange. Den 16. december 1906 blev han gift i Søllerød med Ellen Rimestad (21-07-1882 - 09-03-1972)- og fik i ægteskabet med hende 2 børn, bl.a. direktør, dr. ing., civilingeniør I.A. Rimstad (13-03-1909). Ægteskabet blev opløst og den 21. august 1920 giftede han sig i Hvidbjerg, Hassing herred med skuespillerinden Nathalia Olivia Cathrine Krause (15-04-1884 - 01-09-1953) og tredje gang med Jytte Adam Poulsen, født Knipschildt (23-11-1913 - 28-06-1983). Han har skrevet "Skådespelarkonst" i 1919, "Glimt fra et liv på rejse" i 1941 og "En skuespillers erindringer" I-II i 1961-62.


Har medvirket i følgende 16 stumfilm:
Et gensyn (1910) 
Djævlesonaten (1910) 
Elskovsleg (1910) 
Et menneskeliv (1910) 
Den dødes halsbånd (1910) 
Dorian Grays portræt (1910) 
Privatsekretæren (1911) 
Indbruddet hos skuespillerinden (1911) 
Onkel og nevø (1911) 
Der Königsadler (1912) 
Dødsdrømmen (1912) 
Luftskipperen (1913) 
Af elskovs nåde (1913) 
Scenens børn (1913) 
Druknet i flammehavet (1914) 
Via Crucis (1920) 

Bøger om Adam Poulsen:
En skuespillers erindringer af Adam Poulsen