Aage Schmidt
Født: 13-9-1885 i København
Død: 11-9-1949
Gravsted: Holmens Kirkegård - Østerbro

Billede af Aage Schmidt Billede af Aage Schmidt
Biografi
Aage Schmidt var søn af grosserer Nicolai Hans Schmidt (død 1898) og hustru Vilhelmine Augusta Erichsen (død 1947). Han læste hos Karl Mantzius og gik 1906-08 på Det kgl. Teaters elevskole, hvor han debuterede 3. december 1906 som Jochum i "Den politiske Kandestøber". Herfra kom han direkte til Aarhus Teater i 1908 og spillede i "Den røde hane". Han var knyttet til Aarhus Teater i to perioder 1908-1910 og 1911-15. Han havde engagement ved Dagmarteatret og siden ved Det ny Teater - indtil han kom Det lille Teater og Dagmarteatret, som han var tilknyttet fra 1916 til 1934. I mange år spillede han småroller på københavnske teatre og det var først i begyndelsen af 1920erne at han fik den helt store succes i "Rolf Blåskægs ottende hustru" på Det lille Teater i Scala-bygningen. På Dagmarteatret forfulgte han i en række sæsoner succes'en i mange lystspilrollen. Han havde på Dagmarteatret bl.a. en stor succes i "Socialministeren". Han debuterede som filmskuespiller i stumfilmen "Den lille hornblæser" fra 1909. Aage Schmidt var med i den faste skuespillertrup hos Fotorama fra 1909-13. Han medvirkede derefter mere sporadisk i film hos Nordisk Film og spillede op gennem 30'erne med i en håndfuld tonefilm. I 1929 hentede kammersanger Emil Holm ham til radioen for at medvirke i lille hørespilssituation. Han opnåede stor popularitet i hovedrollen som Aage Hansen i Jens Lochers radioføljeton Familien Hansen, som herefter blev sendt hver søndag i knapt 1000 afsnit og var et meget yndet samlingspunkt for familien Danmark i årene 1929-1949. Aage Schmidt blev 13. december 1925 gift i Holmens Kirke i København med skuespillerinden Ebba Schmidt, født Hansen (13-12-1898 - 18-03-1949), der var datter af skuespiller Valdemar Christian Hansen (død 1930) og hustru, skuespillerinden Johnny Jacobine Caroline Møller (død 1919)


Har medvirket i følgende 7 film:
Det gyldne smil (1935)Teater direktør
Det begyndte ombord (1937)Hr. Fischer, forelægger, Elses far
Der var engang en vicevært (1937)Mand, der spørger hvem der skød
Den mandlige husassistent (1938)Jens Erlandsen - overretssagfører
Genboerne (1939)Madsen - kobbersmedesvend
Familien Olsen (1940)Nævning
Sommerglæder (1940)Graa - operasanger

Har medvirket i følgende 37 stumfilm:
Den lille hornblæser (1909) 
Ambrosius (1910) 
Greven af Luxembourg (1910) 
En helt fra 1864 (1910) 
Kapergasten (1910) 
I bondefangerklør (1910) 
Holger Danske (1910) 
Den hvide slavehandel (Alfred Cohn) (1910) 
Valdemar Sejr (1910) 
Ansigtstyven (1910) 
Mormonbyens blomst (1911) 
En hjemløs fugl (1911) 
Blodets bånd (1911) 
Fodsporet (1912) 
To søstre (1912) 
Stabssergentens søn (1912) 
Vennerne fra Officersskolen (1912) 
Menneskejægere (1912) 
Gøglerens datter (1912) 
Den tapre Jacob (1913) 
Moderen (1913) 
De nygifte (1913) 
Fæstningsspioner (1913) 
Frøken Anna - og Anna Enepige (1913) 
Livets blændværk (1913) 
Troskabsvæsken (1913) 
Opiumsdrømmen (1914) 
Fra mørke til lys (1914) 
Det syndens barn (1914) 
Elskovs Tornevej (1915) 
Hævnens nat (1916) 
En Lykkeper (1918) 
Sicilianerrøverens Bryllup (1919) 
Kærlighed overvinder Alt (1919) 
Jafet, der søger sig en Fader I - IV (1922) 
Sommerspøg og Rævestreger (1923) 
Kærligheds-Øen (1924)