Niels Alsing
Født: 30-4-1943 i Kolding
Død: 7-6-1986
Gravsted: Holme Kirkegård, Højbjerg (nedlagt)

Biografi
Niels Jørn Alsing, der var elev af Avi Sagild, blev uddannet på Odense Teaters Skuespillerskole fra 1968 til 1971. Han debuterede som 3. års elev den 24/9 1970 som Don Baker i "Kald mig bare Sebastian". En tid forblev han tro mod sit teater, men udfordringerne i hovedstaden trak og han drog til København for at spille teater på hovedstadens scener. Niels Alsing markerede sig hurtigt som en af de mest spændende skuespillere i sin generation. Han var Claude i "Hair", Überscarführer Lenz i "En dag i en by", Andrej Vahodha i "Moderen" og han medvirkede i "Godspell" på ABC-Teatret og Everyday i "Kaptajn Shell og kaptajn Esso" på Det ny Teater. Han havde engagement på Boldhus Teatret i rollen som Hal i "Syv veje over floden". Niels Alsing var med i Hippodromens åbningsforestilling "Det Tredje Riges Frygt og Elendighed" og på Folketeatret var han med i Sven Holms historiske skuespil "Struense var her" og "Hans Egede". På Strøghusteatret var Niels Alsing Orestes i "Elektra" og samme sted var han en fremragende Max i Bent. I USA hentede han ny inspiration og blev siden hentet til Aalborg Teater til rollen som Adolphus Cusins i "Major Barbara", som han klarede til anmeldelsernes og publikums store fryd. Men Niels Alsing vendte tilbage til København, hvor han fik succes bl.a. i "Hjemkomsten" og i rollen som Ed i "Det var en lørdag aften" på Rialto Teatret.


Har medvirket i følgende 4 film:
Olsen-banden derud a' (1977)Vagtmand
Olsen-banden overgi'r sig aldrig (1979)Dørvagt I Magasin
Rainfox (1984)Eggers
Elise (1985) 

Har medvirket i følgende 8 TV-serier:
Huset på Christianshavn (1970-1977) afsnit nr: 68 Taxachauffør
Aladdin eller den forunderlige lampe (1975)Selim
En by i Provinsen (1977-1980) afsnit nr: 8 Jørgen Rasmussen
Matador (1978-1982) afsnit nr: 11 Skuespiller
Strandvaskeren (1978) afsnit nr: 4 Fotograf
Opgang (1979)Advokaten
Anthonsen (1984) afsnit nr: 1 Henrik Stahl
Jane Horney (1985)Jan Winkler