BiografiKnud Asbjørn Asserbjørn (Andersen), der var søn af inspektør ved Odense Teater Hans Arnold Andersen og Alvilda Helene Andersen, født Bang, blev elev på Odense Teater 1929-32 og fik sin skuespillerdebut 1. januar 1931 som Katana i "Geisha". Gennem flere år studerede han sang hos forskellige pædagoger bl.a. hos Elise Yttesen og kammersanger Martin Öhmann i Stockholm. Han debuterede som koncertsanger i Odd Fellow-Palæet i København i 1946 og fik sin operadebut året efter som Don Curzio i "Figaros bryllup". Knud Asbjørn Asserbjørn spillede såvel alvorlige som komiske karakterroller. I 1958 medvirkede han i flere roller i "Der var engang" på
Axel Illum's Turné. Han medvirkede desuden i revy og havde en omfattende solistvirksomhed med oplæsning bl.a. i dialekter. Knud Asserbjørn var gift med skuespillerinden Roma Hedvig Asserbjørn, født Gregersen, men parret blev skilt den 8. februar 1945. Han blev den 16. maj 1946 gift i Stenløse Kirke v/ Odense med operasangerinde Elise Karoline Yttesen (f. 26-02-1903).